Hårde ord fra Danmark
Skrevet af Redaktionen, ons, 24/01/2018 - 11:41
Samfund og Politik
POLITIK: Havde den tidligere catalanske præsident forventet opbakning til sin uafhængighedskamp i Danmark, er han blevet slemt skuffet. Blandt andet er Uffe Ellemann-Jensen ikke imponeret.
Carles Puigdemonts to dages ophold i Danmark har mest af alt bare bekræftet den catalanske separatist-bevægelses ensomhed i Europa.
Hvis målet var at søge sympati for sagen, har ekspræsidenten skudt langt forbi.
Det skriver Elmundo.es.
Modstand
Debatten på universitetet stak noget hårdere til Puigdemont, end han havde forventet.
Regeringen, oppositionen og langt størstedelen af det danske folketing undlod at mødes med ham, og pressen har været usædvanlig hård ved ham.
Den største offensiv kom fra Jyllands-Posten som bragte lederen ‘Puigdemont er ingen Mahatma Gandhi’.
Mere Trump end ædru
Lederen konkluderer, at den eksilerede politiker ikke fortjener at blive kaldt flygtning, men nok nærmere er en høflig udgave af Julian Assange’.
Samtidig beskrives hans udsagn som mere typiske for Trump, end for en ædru europæisk politiker.
Jens-Kristian Lütken, også fra Jyllands-Posten, skriver, at catalansk uafhængighed er så dumt som Brexit.
I samme omgang bemærker han vittigt, at ‘revolutionen’ ankom med Ryanair.
Korrekte spanske beslutninger
Uffe Ellemann-Jensen kalder Puigdemont en demagog og nationalist, som nægter at følge Europas demokratiske regler.
Han anser kravet om uafhængighed for legitimt, men egoistisk. Han understreger at forsøg på at opnå uafhængigheden bør være inden for rammerne af den spanske forfatning.
Også Kristeligt Dagblads leder adresserer besøget.
Her bliver dommeren Pablo Llarenas beslutning om ikke at udstede arrestordren hyldet, fordi man derved undgik at gøre Puigdemont til martyr.
- Den spanske regering har med rette afvist at anerkende en regional præsident, som ulovligt regerer i eksil, lyder det i lederen.
Kan måske også interessere dig
Albares i Bruxelles: NATO er en defensiv alliance, men ″forberedt på alt″
Under NATO's udenrigsministermøde i Bruxelles har Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, sendt en klar og dobbeltrettet besked som svar på den seneste tids trusler fra Moskva.
“Farvel mor, vi nåede ikke frem i tide. Undskyld” - Gratis Halloween i Bioparc - “Jeg har ingen ord”
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Glædelig jul med alt godt fra havet, pink plastik, Jesus og cava
Andesteg, kravlenisser og juletræ har du nok ret godt styr på - men hvad gør man i Spanien?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















