Halvt dansk og helt nuttet
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 08/08/2019 - 11:40

Turisme
VIDEO: Tirsdag blev lille zebra født, og mens dyrepassere sagde “hola” og far “bonjour”, sagde mor: Velkommen til verden, lille skat.
Årets første zebraføl er kommet til verden i BIOPARC Valencia.
Bare én dag gammel kan man se, at det nuttede føl instinktivt følger sin mor som en skygge gennem flerfamilie-anlægget. Her lever de side om side med næsehorn, strudse, ibis-fugle og marabustorke.
Sommeren er højsæson for fødsler i BIOPARC Valencia, men blandt de mest ventede er netop de eksotiske zebraer. Og tirsdag formiddag kom altså sæsonens første til i verden.
Sej dansker igen først
Ligesom sidste år var det hun-zebraen Bom, der blev mor som den første. Og så kan vi altså godt finde klaphatten frem. Hun kom nemlig til den valencianske zoo i 2007 fra Københavns Zoo. Her er hun en del af en avlsgruppe med andre hunner og den flotte han Zambé, der i 2012 ankom fra Safari i Peaugres i Frankrig.
Selvom dyrepasserne havde forventet, der snart ville begynde at komme føl, var spændingen og glæden alligevel stor, da de mødte ind tirsdag morgen og fandt den lille zebra, da den bare var et par timer gammel.
Da der var rigtigt varmt tirsdag, forblev mor og den lille ny indendøre den første dag, men i går fik de besøgende så for første gang lov til at se den lille, nuttede zebra.
Se bare her:
Kan måske også interessere dig
Afkorter sæsonen efter skuffende sommer: Det er blevet for dyrt at holde ferie!
Færre gæster og mindre forbrug sætter branchen under pres.
Invasion af haner og høns - Ny Protos vingaard - Næsen viser vej - Cykler på plastiklåg
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Rejseforslag: Biarritz - San Sebastian - Bilbao - Picos de Europa - La Rioja - Ribera del Duero
Vores Amigos, Niels Erik og hustru, bad om redaktionens forslag til deres påtænkte rejse. Vi håber, at andre Amigos også kan få glæde af forslaget - helt eller delvist.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.