Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Har du hørt?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 31/03/2018 - 00:01

Sport & hobby

KLUMME: I dagens klumme giver vi dig tip til aprilsnare, som du kan fuppe med på troværdig vis.

Det er jo et trist år, hvor vi på en 1. april ikke kan komme med en nyhed, der er Aprilsnar. Fordi vi ingen nyheder har om søndagen. Men det må vi altså leve med sådan cirka hvert syvende år. Der er jo også skudår.

Det er ikke altid let at finde på en ny Aprilsnar. Og slet ikke, hvis man vil komme med mere end én over for den samme person på dagen.

Så i dagens klumme klæder vi dig på med nogle nye idéer - og måske også inspiration til nogle, du selv finder på.

Når du fyrer én af dem af, så huske at tilføje, hvor du har læst eller hørt det. Det gør den mere troværdig. Et moderat tonefald og en slags overraskelse er også vigtigt.

Jeg testede selv flere af dem fredag, og de virkede efter hensigten...

Arbejdsmarkedets parter er blevet enige. Der bliver hverken strejke eller lockout!

Socialdemokratiet foreslår, at “Den Danske Model” skal laves om. De begrunder det med, at det er fuldstændig latterligt, at befolkningen skal holdes på pinebænken i cirka en måned.

Skatteminister Karsten Lauritzen har fundet ud af, hvordan Danmarks skattegæld kan inddrages.

Danskere, der fra den 1. januar 2019 opholder sig i mere end 90 dage om året i Spanien, skal bestå en indfødsretsprøve på spansk.

Dansk Presseforbund er blevet enige om, at man fremover ikke vil rapportere mens overenskomstforhandlinger pågår. Parterne bruger kun interviews til den rene propaganda.

Carles Puigdemont slap i nat ud af det tyske fængsel. Han er nu på vej til Danmark, fordi det danske retssystem har det med beskytte udenlandske forbrydere.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, indrømmer, at både hun og DRs andre chefer har fået for meget i løn, og der er for mange af dem på de bonede gulve.

Kronprins Frederik udtaler I et interview med Se & Hør , at han synes, det er på tide at hans mor trækker sig fra stillingen. Han mener, at hun skal have et otium med sin kunst.

Linse Kesslers Bed & Breakfast i Mijas viser sig ikke at have ibrugtagningstilladelse.

Kim Bildsøe er gået fra sin smukke kæreste Divya Das efter en affære med Ulla Terkelsen.

Carles Puigdemont er in absentia blevet valgt til Cataloniens nye præsident.

Eva Ravnbøl ,TV2-vært i Italien, har anmodet Torben Wilkenschildt om at blive kæreste par.

Spanien i Dag skifter navn til Italien i Dag.

Udenrigsminister Anders Samuelsen er blevet udnævnt til NATOs næste generalsekretær, og det glæder statsminister Lars Løkke Rasmussen sig meget glæder over.

Morten Møller, foFormanden for den danske supporterklub, har ved diplomatisk snilde fået forhandlet en dispensation på plads således, at Málaga CF kan fortsætte i La Liga i næste sæson.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend - og ikke mindst en sjov 1. april fyldt med fup.

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.