Heftigt lejrbål
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 20/11/2019 - 11:56
Krimi og katastrofe
VIDEO: Over 6.000 skydevåben er blevet ødelagt i en kæmpe smelteovn på De Kanariske Øer.
Guardia Civil fra Santa Cruz de Tenerife og Las Palmas de Gran Canaria sat fut til i alt 6.015 skydevåben af forskellige kalibre, der af den ene eller den anden årsag havde fundet vej til politiets våben- og sprængstoflager.
Det oplyser Guardia Civil i en erklæring tirsdag.
Destruktionen blev udført i en smelteovn for at omdanne dem til skrot. De blev smidt ind i en industriovn på en stålvirksomhed, hvor de ved 1.000 grader blev fuldstændigt ødelagt.
Men metallet er jo godt nok. De mange våben får nu et noget mindre voldeligt liv som metalbjælker til byggeri.
Våbnene stammede alle fra enkeltpersoner, som enten var blevet beslaglagt af politiet i forbindelse med kriminalsager eller administrative overtrædelser. Enkelte var også gamle tjenestevåben fra pensionerede politimænd og ulovlige jagtvåben.
Aktionen er en del af det gældende handlingsprogram for at komme problemet med ulovlige våben til livs.
Kan måske også interessere dig
Plyndringer og afbrændte barrikader i Barcelona
VIDEO: TikTok-opfordring udløste plyndringer af butikker og gadekampe - 128 anholdt.
Boligpriserne stiger tre gange hurtigere end lønningerne
En spansk bolig koster nu over 8 års fuld bruttoløn.
Dronningens fødeby og datterens tronfølgertitel
Turen går denne gang til det grønne Asturien med Oviedo som hovedstad. Charmerende torve, romanske kirker og smukke middelalderbygninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















