Hvid, rød, rosé ... eller blå?
Skrevet af Pia Bruun, fre, 24/07/2015 - 01:00
Penge & Forbrug
VIN: Vinverdenen er meget traditionel, men unge vineksperter gør oprør og har lavet en noget anderledes vin.
Hvis du en dag får serveret en vin, der hverken er rød, hvid eller rosé, behøver du ikke løbe skrigende væk. Den er god nok.
Et hold unge vineksperter fra Nordspanien har eksperimenteret med udvalg af særlige druer, som giver vinen en helt speciel zafir-blå farve.
Processen er ganske enkel. Hemmeligheden består i at blande røde og hvide druer, siger en af de unge bag det banebrydende projekt.
Unge uden erfaring
Den blå vin GiK er udviklet af en gruppe på seks unge igangsættere fra El Bierzo, León. De unge havde ingen erfaring med fremstilling af vin, og de er alt andet end vinkendere, skriver elnortedecastilla.
.jpg)
Blindesmagningen gik godt - se video i bunden
Målet var at skabe en vin, der ikke er fokuseret på smag og præferencer for vinkendere, men snarere en ”helt normal vin fremstillet til kreative og dristige mennesker,” skriver avisen.
- Vi ønskede at skabe en sød og god vin, som er i harmoni med en omskiftelig verden, og vinindustrien har brug for lidt fornyelse, siger en talsmand for firmaet.
I modsætning til traditionelle vine, har GiK ingen regler. Den kan nydes når som helst - med eller uden mad.
Den blå vin er resultatet af to års samarbejde med universitetet i Baskerlandet.
Nørderi
For lige at nørde lidt, så fremstilles GiK ved procespigmentering.
Først skal de røde og hvide druer blandes og derefter tilsættes to laboratorie-udviklede pigmenter; anthocyanin, som kendes fra rødvin, og indigo. Det sidste produkt skal give vinen mere sødme.
Den blå vin er nu ved at blive produceret og aftappet på forskellige vingårde i hele Spanien, men kan allerede nu købes online på www.gik.blue
Se blindesmagningen her:
Kan måske også interessere dig
Spanien rykker ind i Top 10: Skatten på arbejde er nu blandt de højeste i OECD
En gennemgang af de nyeste tal fra OECD og analysen af det spanske skattetryk på arbejde.
Smag dig gennem Nordspanien
Kom med på en gastromisk rejse 700 km. langs den spanske nordkyst ...
Velkommen til den perfekte efterårsferie på Kanarieøerne - med eller uden børn
En verden af eventyr venter, når mange danskere har ferie i næste uge.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















