Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

I en anden verden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/08/2019 - 07:00

Rejser & oplevelser

VIDEO: De Kanariske Øer ligger helt specielt. For en tid kan man glemme, at man er på jorden. En tur på observatoriet er en uforglemmelig oplevelse.

Astroturisme er noget helt nyt, og det kan nydes året rundt. Teide er ikke bare erklæret verdensarv, den giver en mulighed for otte timers oplevelse på observatoriet, som man aldrig vil glemme igen. 

Det hele begynder kort før solnedgang, og man kommer til observatorierne i specielle biler, hvor man kan se det månelignende landskab omkring observatorierne. Otte timer senere har man stadig åben mund.

Teide er størst

La Palma har det vigtigste teleskop i verden, el Grantecan, men det er på Teide, man finder den største samling i videnskabelige bygninger. Faktisk er de allerældste fra 1856, hvor den berømte Isac Newton rejste dem.

De Kanariske Øer har nemlig 300 dage med god sigt. Der er et skyhav over skovene, som beskytter Teide fra byernes lys. Og så siger De Kanariske Øers helt specielle himmellov, hvad man må og ikke må for at undgå at påvirke målingerne fra laboratorierne, som foretages døgnet rundt.

Video

Stærke briller

Der arbejder 60 institutioner fra hele kloden på stedet, og de betaler kun 20 procent af driftsudgifterne hver. Og deres resultater er fantastiske. Teleskopet Gregor er så kraftigt, at det ville kunne læse bogstaverne på en euro i Madrid fra øen. 

Visse af bygningerne er kendte fra science-fictionfilm, for eksempel Estación Óptica Terrestre, der holder øje med at det skrammel, der flyver rundt om os i rummet.

Troldspejl

På et besøg kan man få lov at kigge på, hvordan instrumenterne fungerer. For eksempel IAC-80, der var det første, der opdagede en brun dværg. Dens spejl vejer hundredevis af kilo og skal holdes frossent hele tiden. Selv varmen fra besøgende påvirker resultaterne.

En astronomisk observation er en rejse i tiden. Stjernernes lys er et vidnesmål om fortiden. Her har videnskaben bevist, at de stjernebilleder, som de mytologiske væsener, og de mere jordiske tegnede på himlen, er ren fantasi og ikke har noget med astronomi at gøre. De kan kun ses herfra, hvor vi står.

¡Se der! Hører man gang på gang, når den rene himmel over Teide afslører stjerneskud.

Den store fordel ved at foretage en astronomisk observation på Teide er, at der altid er noget at se. Er der ingen måne, stråler stjernerne klarere, og er der fuldmåne er den et fængslende syn med sine kratere. 

Man kan med egne øjne se Saturn og dens ringe, eller beundre Jupiter i detaljer, som Galileo ikke kunne opnå. 

Oplevelsen af at være i den syvende himmel koster 70 euro for de otte timer. Og din nabo derhjemme har garanteret aldrig prøvet det.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.