Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ikke let at være kriminel

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 08/10/2020 - 12:08

Krimi og katastrofe

VIDEO: Spansk politi plukker kriminelle udlændinge som lavthængende blommer. Senest har man ‘plukket’ en i Alicante og en anden på Tenerife.

Så sent son tirsdag i denne uge skrev vi om, at spansk politi nu havde pågrebet en af Englands mest eftersøgte, men politiet hviler ikke ligefrem på laurbærrene.

Tæt ved at smutte

Politiet har nemlig anholdt en 38-årig brite, der er tiltalt for mordet på en 21-årig landsmand i Rojales, Alicante.

Manden var hurtigt stukket af i en bil fra gerningsstedet og kørt nordpå til i Girona i Catalonien, hvorfra han planlagde at flygte fra Spanien. 

De to briter havde mødt hinanden i en bolig i Rojales, hvor et skænderi endte med, at den 21-årige blev stukket i halsen med en kniv. Han bevægede sig udenfor og råbte på hjælp, men han blødte voldsomt og døde, selvom naboer kom løbende til og forsøgte at hjælpe ham.

Men allerede dagen efter blev den formodede gerningsmand altså anholdt af Guardia Civil:

Mordmistænkt på sejlerferie

Policía Nacional har også været i aktion og har på Tenerife smækket håndjern på endnu en af Europas mest eftersøgte kriminelle.

Han havde en europæisk anholdelses- og udleveringsordre hængende over hovedet udstedt af de britiske myndigheder.

Den anholdte har været eftersøgt siden 2016 for mordforsøg, legemsbeskadigelse, vanvidskørsel og røveri. Han har været på listen ‘CrimeStoppers Most Wanted’.

Anholdelsen fandt sted ved ​​havnen i Colón de Adeje -Playa de las Américas- hvor han var om bord på en båd, der var på vej ud af havnen. Af denne årsag var han også ret afslappet klædt, da han blev bragt til politistationen:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.