Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jeg har set en tiger!

Skrevet af Redaktionen, fre, 22/09/2017 - 10:22

Krimi og katastrofe

KRIMI: Flere borgere fik sig et gevaldigt chok med på vejen, da der pludselig lå en tiger i vejkanten.

Tirsdag klokken 17 gik alarmen hos det lokale politi i Valencia. Stationen havde fået et opkald fra en bekymret borger, der havde set noget så eksotisk som en vild tiger i området.

Betjentene kunne næsten ikke tro deres egne ører, men ville selvfølgelig ikke risikere noget.

Husk at like vores facebookside

Det skriver levante-emv.com

Luftede lige tigeren

Før der var risiko for, at situationen eskalerede, kørte en patrulje til Avenida Cataluña, hvor tigeren var blevet set. 

Undervejs modtog stationen flere opkald fra borgere, som havde set det store kattedyr.

Borgerne talte sandt. Tigeren lå roligt ved siden af en gadegøgler.

Den slags gadegøglere som typisk står ved lyskryds, så de kan underholde bilister, der holder for rødt.

Bilister begik brøler

Efterhånden som betjentene kom tættere på, gik sandheden op for dem. Det store, farlige rovdyr var ikke andet end et tøjdyr.

Bilisterne skønnes at have været forvirrede over det urealistiske ved at se en tiger i Spanien. Hændelsen fik ikke konsekvenser for gøgleren. Der er ikke ulovligt at lufte et tøjdyr i offentligt rum.

Dagen efter blev tigeren luftet igen. Flere fik sig en overraskelse i et andet lyskryds ved Lluís Peixó gaden. Denne gang var der ingen borgere, der slog alarm hos politiet.

Ingen alarm på cafébesøg

Lørdagen inden var gøgleren taget på café med sit tøjdyr og sine to ægte, levende hunde.

I høj fart og midt i en travl hverdag, kan en virkelighedstro tøjtiger godt tage fusen på folk (foto: Twitter)

Flere forbipasserende oplevede den mærkværdige hændelse og måtte lige taget et ekstra kig, før det gik op for dem, at tigeren var en bamse.

Hundene fik dem til at tro, at kattedyret kunne være en mindre kæledyrstiger. Men ingen lod sig overbevise helt.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.