Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Verdens mest nuttede pilot

Skrevet af Kristoffer Olesen, fre, 11/01/2019 - 00:00

Sundhed & sygdom

VIDEO: Alvorlig sygdom blev glemt for en dag, da fireårige Javier fik sit største ønske opfyldt. Hans smil går lige i hjertet.

Når man er en lille purk med livstruende sygdom, er der ikke altid så mange lyse dage at se frem til.

 

Det kan fireårige Javier skrive under på.

Han har længe kæmpet med hjerteproblemer efter en transplantation, men i går blev det alt sammen glemt for et kort øjeblik.

Her fik Javier nemlig sit allerstørste ønske opfyldt, da Guardia Civil tog ham med til Madrids Luftfartstjeneste og gjorde ham til helikopterpilot for en dag.

Lille Javier var slet ikke til at styre, da han først kom ud til luftfartstjenesten

Fra drøm til virkelighed

Som man kan se på videoen nederst i artiklen, er det en pavestolt dreng, der tager med betjentene op i luften.

Drømmen blev gjort til virkelighed, efter Javiers mor sendte et brev til Guardia Civil om, hvad hendes lille søn havde været igennem.

Hun skrev også, at når de gik rundt på hospitalet, spejdede han altid efter en helikopter på himlen, som kunne komme med hans nye hjerte...

Og endelig en dag fik han det.

Siden har den lille dreng kæmpet for at komme til kræfter igen.

Guardia Civil-betjentene havde ikke glemt ham, og da han var stærk nok, fik han derfor lov til at opleve helikopteren fra andet end frøperspektiv.

Javier med sine forældre, brødre, bedstefar og Guardia Civil

Lykkelig mor

Javiers mor kunne næsten ikke få armene ned over politiets gestus.

- Det er helt fantastisk at kunne få lov at flyve med i en helikopter og se oppefra, hvad han har set nedefra så mange gange, siger hun.

Guardia Civils nyeste helikopterpilot

Javier besøgte Guardia Civils Luftfartstjeneste sammen med sine tre brødre, forældre og bedstefar.

De fik først en rundvisning af Guardia Civils egen generaldirektør, hvorefter de sluttede af med turen i helikopter.

 

Se video fra dagen her:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.