Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kæmpe krokodille er løs

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 08/06/2020 - 10:17

Coronavirus

NATUR: Fodspor, halvædt fisk og en rede. Jagten er gået ind på en ordentlig basse af en farlig Nilkrokodille.

Guardia Civil er kommet på en noget anderledes opgave i Valladolid, Castilla y León, da man har fundet spor efter en krokodille, en rede og rester af en flænset fisk.

Eksperter, der hjælper Guardia Civil i jagten, vurderer, at der er tale om en mere end to og en halv meter lang krokodille, der er omkring otte år gammel og farlig. 

Den intense eftersøgning i Pesqueruela er sat i gang, efter en gruppe unge fredag ​​eftermiddag siger, de har set den. Og lørdag blev den igen spottet af en politibetjent fra kommunen. 

I løbet af søndagen indsatte Guardia Civil en eftersøgning i det område, hvor floderne Duero og Pisuerga løber samme Valladolid-provinsen. Indtil videre har man ikke set den igen, så eftersøgningen fortsætter i dag.

Ordentlig basse!

Eksperterne mener, der er tale om en Nilkrokodille, der egentlig hører hjemme i Sydafrika, så der er sandsynligvis tale om et 'kæledyr', der voksede sig lidt for stor for en privat samler.

Den kan blive op til 6,50 meter lang og veje op til 1.100 kilo, så det er nok meget godt at få fat i fyren, mens han stadig er teenager... 

Krokodillen i Valladolid vurderes pt til at kunne måle mellem 2,5 og 3,0 meter og veje mere end 200 kilo.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.