Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kanarieø er populært filmstudie

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/02/2020 - 11:54

Penge & Forbrug

PENGE: Tenerife slog historisk rekord sidste år med i alt 151 filmoptagelser, og det betyder både flere i job og penge i kassen.

Tenerife var vært for i alt 151 filmoptagelser i 2019, hvilket var en "historisk rekord" for øen. 

Ordene kommer fra ministeren for kulturarv og turisme, José Gregorio Martín Plata, ved præsentationen af ​​årsrapporten fra ‘Tenerife Film Commission’. 

Rapporten afspejler også, at den slags aktiviteter indbragte 20 millioner euro, og skabte job til 2.400 mennesker. I alt blev der registreret 750 dages optagelser, og 270 dages research for lokations, hvilket også var rekord.

Martín Plata fremhæver, at Tenerife hvert år tiltrækker flere produktioner, og det er ikke kun spillefilm, dokumentarer eller animerede film, der hopper på trenden men i 2019 fik man også flere aftaler med store platforme som Amazon, Netflix og HBO. Temperance, Red Sky, The One og The Head var de første titler, der blev filmet siden august på øen.

Fremtidsplanerne

Den administrerende direktør for turisme på Tenerife, David Pérez, annoncerede ved samme lejlighed, at ‘Tenerife Film Commission’ i år fylder 20 år, og at målsætningerne for 2020 blandt andet går ud på en “digital transformation, videreudvikling af ​​sektoren med specialeffekter ud over at fremme bæredygtige produktioner på øen gennem et ikon, der identificerer dem, der har respekteret miljø under optagelsesprocessen”.

Selvom det store udland stille og roligt også får øje på den lille kanarieø, er det stadig de spanske produktioner, der dominerer, men tyskerne bider dem lige i haserne. Sidste år var der 35 spanske produktioner, 34 tyske, 29 britiske og ni lokale.

Andre kanarieøer er også populære "filmstudier". Lige nu er George Clooney eksempelvis på La Palma. Læs mere her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.