Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kaos i ansøgninger om spansk statsborgerskab

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 27/12/2018 - 07:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Et år. Det er det maksimale, som administrationen må bruge for at behandle en ansøgning om spansk statsborgerskab. Bestemmelsen er fastsat ved lov, men tidsfristen opfyldes ikke.

Ansøgningsproceduren om spansk statsborgerskab blev ændret i 2015, og samtidig blev en behandlingsfrist på maksimalt ét år indført.

Men i øjeblikket er der cirka 400.00 ansøgere, der ikke har modtaget svar inden for tidsfristen.

Sagen blev rejst i april i Kongressen, hvor regeringen erkendte, at man arbejdede på at komme igennem ansøgninger fra 2015, og at ingen af ansøgningerne fra både 2016 og 2017 endnu var færdigbehandlede.

De fleste afventer de obligatoriske rapporter fra politiet, hedder det.

Udviklingen i antallet af ansøgninger

Kilde: INE/20minutos

Antallet af udlændinge, der er bosat i Spanien og som søgte om spansk statsborgerskab i 2017, er faldet med 56 procent til 66.498 i forhold til 2016. Det er et bemærkelsesværdigt fald og ligner det, der blev registreret i 2015 i forhold til det foregående år. Statistikken har imidlertid fået en stærk tilbagegang i 2016 (150.944) og er nu faldet til et minimum, der ikke er observeret i de sidste fire år.

Nye tiltag

Regeringen har varslet en gennemgribende plan for at få løst sammenbruddet. 

Justitsminister Dolores Delgado meddelte i november, at man ville ansætte hundrede personer for at komme til bunds i ansøgningerne. Men ifølge avisen 20minutos ved man ikke, hvor langt disse planer er kommet.

Forudsætninger

Som udgangspunkt for at søge om spansk statsborgerskab, skal man have opholdt sig lovligt i landet gennem 10 på hinanden følgende år.

Der findes dog undtagelser. Som flygtning kan man nøjes med fem års ophold, hvis man kommer fra de ibero-amerikanske lande er det to år og kun ét år, hvis man er født i Spanien eller har en spansk forældre eller bedsteforældre.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.