Kartoffelkongen fra Málaga
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 10/10/2019 - 12:00
Mad & Vin
MAD & VIN: Landets bedste ensaladilla rusa er denne uge blevet kåret, og manden bag er fra Málaga.
Den bedste russiske salat i Spanien kommer fra Málaga. Det blev besluttet ved den årlige gastronomimesse i Nordspanien ‘San Sebastián Gastronomika’.
Tirsdag blev Javier Hernández fra El Candado Golf Restaurant kåret som den, der laver den aller bedste russiske salat, og han bringer dermed guldet til Málaga.
Her er restauranten:
Russisk salat er ikke i nærheden af at være det, vi kender under samme navn i Danmark. Hvor den i det danske er baseret på rødbeder, handler den spanske navnesøster om kartofler, tun, æg og mayonnaise, og derudover kan der tilføjes gulerødder, oliven, ærter og andre råvarer. Det er lidt som sangria - hver familie har sin egen udgave.
Men kokken Javier Hernández har altså den bedste opskrift.
Det besluttede en jury bestående af ti faglige eksperter og yderligere 40 amatører ved madmessen, der foregår denne uge i San Sebastián.
Javier Hernández er en af provinsens bedste kokke, og det har han nu slået fast, da han slog de andre ni finalister:
- Bodega Amposta fra Barcelona
- Tondeluna fra Logroño
- Verum-El Asador de Málaga fra Málaga
- Sucar fra Valencia
- Bodega Donostiarra fra San Sebastián
- Santa Gilda fra Madrid
- La Taverna del Ciri fra Terrassa
- PerretxiCo fra Vitoria
- El Mercao fra Pamplona
Vindersalaten imponerende med sin klassiske, enkle præsentation, men juryen fremhævede også, at ingredienserne var kogt til perfektion og ikke mindst var surhedsgraden af den olie, der var brugt i mayonnaisen, lige i øjet.
Kan måske også interessere dig
Er du klar? Alicantes gastronomifestival starter i dag
Over 40 restauranter deltager.
Fint selskab med fokus på fælles indsats og tanke til DANA-ofrene
Kongelig anerkendelse af videnskaben i Valencia.
Caminito del Rey har vokseværk på den adrenalin-agtige måde
Landets længste hængebro åbner til november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















