Kattedame redder 41 gadekatte
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/09/2016 - 11:42

Samfund og Politik
SAMFUND: Tidligere beboer på Costa del Sol bruger knap 9.400 euro på at redde 41 gadekatte. Nu bor de i en to-værelses lejlighed.
Kattedame bruger tusindvis af euro på at redde katte fra Duquesa, Málaga.
Ifølge Theolivepress.es har den tidligere Costa del Sol-beboer brugt 8.000 pund svarende til 9.400 euro på at redde 41 katte fra Duquesa.
Det er nemlig ikke helt billigt at få pas til 41 katte og slet ikke at få dem transporteret fra Málaga til Edinburgh.
Men ikke desto mindre er det, hvad 49-årige Laura Inglis har gjort.
Laura Inglis boede otte år i Durquesa, Málaga, hvor hun begyndte at adoptere gadekatte. Men da hendes mor havde brug for hjælp, flyttede hun tilbage til Edinburg.
Og derfor syntes hun, at det var synd, hvis kattene skulle på gaden igen. Nu havde hun trods alt reddet dem fra gaden én gang.
41 katte i ét hus
Laura bor i en to-værelseslejlighed i Edinburgh hos hendes 75-årige mor. Og nu er 41 katte altså også flyttet ind.
- Jeg prøver at finde dem alle et trygt og kærligt hjem, siger Laura Inglis.
- Jeg bor op af en trafikeret vej, så det er ikke det rette hjem for katte, forklarer hun.
På nuværende tidspunkt bruger Laura Inglis 700 euro om måneden på kattemad, men kattene skal snart have tage blodprøver og testes, hvilket kan koste op mod 100 euro per kat.
Laura Inglis håber på at samle 12.328 euro sammen til behandling af kattene.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.