Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansk iværksætter: Det startede med en sandwich

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 20/05/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Said har for nylig startet sin egen virksomhed i Spanien, og han inviterer danskere på en drink i aften.

Endnu en ung dansker voksede sig for stor til den danske andedam og har nu plantet rødderne i Spanien. For kort tid siden åbnede han Burgerklubben i Barcelona.

Forleden bragte vi historien om danske Tina og hendes Bed & Breakfast - læs hendes historie her

Husk at like vores facebookside, hvor du får daglige nyheder på dansk om Spanien

31-årige Said Ghizzaui er født og opvokset på Frederiksberg, og hans drivkraft er blandt andet... kedsomhed.

- Jeg keder mig hurtigt og elsker nye udfordringer, men den her af alle har været den sværeste. Nøgleordet i Spanien er tid og tålmodighed, da jeg synes alt går langsomt, siger han til Spanien i Dag.

Startede på Nørrebro

Said har i 12 år arbejdet inden for restaurations-branchen.

- Det startede med en lille sandwich butik på Nørrebro, og efterfølgende åbnede jeg endnu en i Studiestrædet. Derefter rykkede jeg videre til Burgerklubben, og det har kørt godt lige siden, siger han.

Ser bestemt ikke dårligt ud...

Men snart meldte kedsomheden sig, og han og hans 21-årige kæreste Isabella ville gerne prøve at bo i et varmt land.

- Jeg udfordres af det nye og ukendte, så derfor valgte jeg at prøve Spanien, siger han.

Han har stadigvæk sin anden butik i Danmark, der nu bliver drevet af hans ansatte og mange daglige telefonopkald.

Restauranten i Barcelona

Kom forbi til en drink!

- Jeg flyttede til Spanien, da jeg købte butikken i januar. Forretningen går, som en ny forretning plejer. Det kræver tid, men vi har allerede fået en del stamkunder, siden vi åbnede den 25. marts.

Men som det er jo er med en nystartet virksomhed, er der naturligvis plads til flere kunder i biksen.

- Vi kunne godt tænke os en dansk kundekreds, og derfor holder vi Åbent Hus i butikken i dag fra klokken 18, hvor vi byder på en gratis velkomstdrink eller øl til alle danskere!

Noget af en udfordring

Som alle, der har prøvet at flytte til Spanien, ved, er der nok udfordringer at tage fat på:

- Sproget øver vi på og lærer så småt, men det er godt nok noget af en udfordring.

Og så er der jo lige det med de kulturelle forskelle.

- Spaniere skiller sig meget ud fra danskere, hvad det angår arbejdsmoral - det kan klart mærkes. Altså deres siesta er ret overvurderet, og det er svært at vænne sig til, da man er vant til at kunne købe de nødvendige varer i det tidsrum.

Og hvad så med fremtiden, Said?

- Jeg håber, at vi i fremtiden kan ligge og slikke sol, nyde Barcelona og leve her, siger han.

Held og lykke med projektet, Said

Burgerklubben

C/ Carme 74

Barcelona

631 03 86 31

Få flere oplysninger her

Lidt af udvalget

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.