Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kender du denne mand?

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/10/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

ULYKKE: Guardia Civil beder om offentlighedens hjælp til at identificere en cyklist, der omkom i et uheld i september.

Politiet har gjort, hvad der var muligt, men må nu give fortabt og anmoder om borgernes hjælp til at identificere en mand, der omkom i september på motortrafikvej nær lufthavnen i Palma, Mallorca.

Helt konkret er der tale om en ulykke, der skete den 12. september ved kilometer 4.9 på MA-19-motorvejen mellem Palma og Porto Petro, hvor en bilist ramte en cyklist, der var i færd med at krydse vejen.

Cyklisten døde på stedet, og han bar ingen ID. Det har ikke været muligt at identificere ham.

Derfor anmoder Guardia Civil nu medierne om at bringe billeder af den afdøde, cyklen og en gylden halskæde, så eventuelt pårørende eller bekendte kan komme med oplysninger i sagen.

For yderligere oplysninger eller informationer om manden kontakt venligst politiet på 971 46 72 12 eller 77 41 00 971.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.