Klæd dig anstændigt, kvinde!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/03/2015 - 01:00

Kunst & kultur
KULTUR: Miniskørt, kavalergang og rød læbestift er ikke passende påklædning for de kvinder, der skal deltage i påskeoptog.
Omkring 1.500 kvinder plejer at deltage i et påskeoptog i Alicante som 'Damas de mantilla', eller mantilla-damer.
Arrangørerne har frabedt sig stramtsiddende tøj, kavalergang, miniskørter og alt, der involverer farven rød.
Hvis en af disse damas de mantilla alligevel dukker op i upassende påklædning, har arrangørerne besluttet sig for, hvordan situationen skal tackles.
- De vil blive bedt om at forlade paraden, siger en af arrangørerne, Alberto Payá, ifølge The Local.
Gamle retningslinier
Alberto Payá forstår dog ikke helt den polemik, der er opstået omkring disse retningslinier.
- Retningslinierne har været kendt og fulgt i årevis. Det nye er, at vi har sendt dem ud på skrift, siger han.
Mantilla-damerne er traditionelt klædt i sort og ses ofter under semana santa, bryllupper og ved tyrefægtninger.
Der skal nok vise sig en mantilla-dame eller to med knaldrød læbestift i Alicantes gader, men så er de nok ikke en del af det officielle optog.
Skørter skal mindst gå ned til knæene, og netstrømper er forbudt. Længden på kvindernes handsker samt højden på deres hår er også omfattet af retningsliner, for dem der deltager i optoget.
Kan måske også interessere dig
Brand i Córdobas Mezquita Katedral
VIDEO: Branden blev opdaget fredag aften og har forårsaget skader i tre kapeller. Læs om, hvordan den opstod.
Pedro Sánchez på sommerferie
Ligesom sidste år har premierministeren med sin familie valgt den kongelige ejendom La Mareta på Lanzarote.
Naturmonumenter kan også være strande, og det er med god grund
Spanien har en overflod af naturmonumenter.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.