Klar til danskerne

PrintPrint Share this
REJSE: Tenerife er klar til at modtage en halv million danskere, tyskere og hollænderne. Og bookingerne skyder i vejret.

Mens man stadig ser længselsfuldt mod det største marked, England, satser Tenerife nu på de lande, der er klar til noget sol. 

 

Ørådsformand på Tenerife, Pedro Martín, understregede lørdag, at der er flere end en halv million flysæder klar til at fragte turister fra Danmark, Tyskland og Holland. Lande, der ikke længere fraråder rejser til De Kanariske Øer, og dermed kan man som bekendt rejse dertil uden karantænekrav ved hjemkomst.

 

Helt specifikt er der 443.145 flysæder tilgængelige til tyskerne, 79.343 til hollænderne, mens danskerne kan sætte sig til rette i 13.872 flysæder til den lille charmerende kanarieø.

 

Pedro Martín havde vanskeligt ved at få armene ned i weekenden efter udmeldingerne fra Danmark og de to andre lande og kalder det for "meget gode nyheder og begyndelsen af ​​sæsonen efter lukningerne og endda inden vaccinationskampagnerne rigtigt har effekt".

 

- Disse 536.360 sæder vil begynde at blive booket lidt efter lidt af turister, lød det skråsikkert fra Martín.

 

Og han skyder nok ikke helt ved siden af.

 

Booking skyder i vejret

Hotelreservationer i Spanien er nemlig blevet fordoblet i løbet af den seneste måned, og ligger lige pt. på cirka 72 procent af niveauet før pandemien.

 

I hvert fald melder rejsegiganten TUI om, at man har fordoblet sine sommerreservationer på en måned til 2,6 millioner. Også TUI Danmark har travlt:

 

- Vores bestillinger er steget voldsomt siden de nye rejsevejledninger. Der er stor interesse og meget at se til, siger pressechef Mikkel Hansen til Spanien i Dag mandag.

 

Størstedelen af ​​efterspørgslen kommer godt nok fortsat fra hjemmemarkedet, men det ser ud til, at de udenlandske turister for alvor begynder at ankom i slutningen af ​​juni.

 

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software