Konge flirter med sheiker
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 02/04/2018 - 10:47
Kendte & kongelige
KONGELIGE & POLITIK: Menneskerettighederne har det måske ikke alt for godt, men økonomisk lønner det sig at være gode venner med arabiske oliesheiker.
Kong Emeritus Juan Carlos I har netop været på privat visit i hovedstaden i Saudi-Arabien, Riyadh.
Her blev han budt velkommen af provinsguvernør, Prins Faisal bin Bandar bin Abdulaziz.
Besøget er en del af, hvad der bliver kaldt “en privat tur”, og kongepaladset Zarzuela afviser at give yderligere kommentarer.
Netop Saudi Arabien er da heller ikke ligefrem kendt for at gå særligt meget op i menneskerettigheder, ligeret eller særligt mange andre former for civile rettigheder.
Former King of Spain Arrives in Riyadh.https://t.co/F8qzr5ZCQu#SPAGOV pic.twitter.com/3lfEzdJVqv
— SPAENG (@Spa_Eng) 27 March 2018
Kong Juan Carlos har dog altid plejet sine gode forbindelser med Saudi-Arabiens kongehus og besøger regelmæssigt landet.
Scorer handel til spansk firma
Ud over sit private besøg er der også andre og mere kontante årsager til, at det spanske kongehus bevarer kontakten til Saudi-Arabien.
Kongen er også nøglefigur for Spaniens økonomiske interesser, som blandt andet har resulteret i en aftale til det spanske skibsværft Navantia, som skal bygge fem korvetter til Saudi-Arabiens væbnede styrker.
Aftalen vil sikre beskæftigelse på skibsværftet i Ferrol i La Coruña og i San Fernando i Cádiz i de næste fem år.
De gode relationer til Saudi-Arabien opretholdes også af Spaniens nuværende regent, Kong Felipe VI, som var på officielt besøg i landet i januar sidste år på opfordring af Kong Salman Bin Abdulaziz al Saud.
Kan måske også interessere dig
Ny milepæl for den spanske tronfølger
VIDEO: Universitetet byder Leonor velkommen som en studerende på lige fod med alle andre.
Kinesisk alliance redder bilgigant og beskæftigelse
Milliardaftale på plads: Fem nye bilmodeller på vej til Fords anlæg i Almussafes
Caminito del Rey har vokseværk på den adrenalin-agtige måde
Landets længste hængebro åbner til november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















