Løber reddet
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/03/2020 - 11:19
Sundhed & sygdom
VIDEO: Udlænding deltog i løbet "Transgrancanaria", men han kom i store problemer i de sommeragtige temperaturer. Heldigvis var de dygtige, spanske reddere hurtigt på pletten.
Betjente fra helikopterenheden UHEL, bjergreddere og den særlige indsatsstyrke GREIM fra Guardia Civil reddede søndag den 8. marts en 36-årig gammel fransk løber, der deltog i løbet Transgrancanaria 2020.
Midt i eftermiddagssolen var han kommet i store problemer og viste tegne på dehydrering og generel udmattelse.
Begivenhederne fandt sted søndag klokken 14:00, da Guardia Civil fik alarmen om, at der var behov for straks at evakuere en løbsdeltager, da han var forsvundet på et vanskeligt tilgængeligt sted på vejen kendt som Lomo de los Helechos i naturparken Pilancones i omkring 911 meters højde.
Det rapporterer Benemérita i en pressemeddelelse.
Straks blev helikopteren sendt af sted og redderne på jorden fik hurtigt lokaliseret manden, der var helt ude af stand til selv at gå. Han blev løftet hen til helikopteren og derefter fløjet på skadestuen, hvor han blev rehydreret.
Han skulle være kommet sig fuldstændingt.
Se video fra redningen her:
Kan måske også interessere dig
Stort gennembrud i kampen mod Alzheimers
Spanske og kinesiske forskere vender sygdommen med nanoteknologi.
Nyt fund i Andalusien kan mindske Europas Kina-afhængighed
Spanien ind i kapløb om de vigtige mineraler.
Rejseforslag Altea-Córdoba-Toledo-Altea
Dette rejseforslag er ét af eksemplerne på, hvad vores Amigos kan anmode redaktionen om at hjælpe med.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















