Løgne-luksus for millioner
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 30/07/2021 - 11:23

Krimi og katastrofe
VIDEO: Kopivarer til en værdi af 16,5 millioner euro er beslaglagt i Spanien i en stor, international operation.
Internationalt politisamarbejde har optrevlet en organiseret kriminel gruppe, der var involveret i produktion og handel med forfalskede beklædningsgenstande, tilbehør og luksusvarer.
Det kriminelle netværk distribuerede de mange kopivarer til en masse butikker tæt på den fransk-spanske grænse.
Aktionen var et samarbejde mellem Guardia Civil og de portugisiske kolleger Guarda Nacional Republicana, myndigheden for fødevaresikkerhed og økonomisk sikkerhed - Autoridade de Segurança Alimentar e Económica, ASAE, og Europol.
Aktionsdagen den 21. juli bød på:
- 13 ransagninger
- Otte mistænkte anholdt
- 33 mistænkte blev indberettet til retsmyndighederne
- Beslaglæggelse af over 60.000 kopivarer til en værdi af cirka 16,5 millioner euro (tøj, lædertilbehør, sko), 212 kilo mærkevare-mærker til at sætte på tøj, omkring 24.000 euro i kontanter, elektronisk udstyr og dokumenter.
Efterforskningen blev indledt i 2019 på grund af en fælles anmeldelse fra en sammenslutning af repræsentanter for varemærker. De rapporterede om salg af kopivarer i de spanske byer La Jonquera og Els Límits, tæt på den fransk-spanske grænse.
Guardia Civil fandt ud af, at en kriminel gruppe importerede salgsklare kopivarer fra Portugal, der var fremstillet i Portugal.
De købte også produkter uden mærker, som de så efterfølgende forsynede med forskellige forfalskede mærker importeret fra Kina. Alle disse varer blev derefter solgt som ægte varer i forskellige butikker i området. I løbet af hele efterforskningen blev flere end 20 butikker, der solgte de forfalskede varer, gennemsøgt.
Samlet set anslås det, at tøj, lædervarer og sko, der blev beslaglagt på aktionsdagen, har en værdi af 16,5 mio.
Video fra aktionen
Kan måske også interessere dig
Tre dages kaos og vold i Torre Pacheco i Murcia
Højreekstremistiske grupper og ildspåsættelse bag eskalering.
Pårørende mindedes ofrene for Spanair-ulykken for 17 år siden
Flyet JK5022 havde 172 passagerer om bord, hvoraf 154 mistede livet, og 18 blev såret.
Tag med Carmen til en skjult skat i Segura-bjergene
Natur, historie og autentisk spansk charme.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.