Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lærer fyret efter porno-ups'er

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/01/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Husk lige at tjekke, at computeren ikke er tilsluttet storskærmen, hvis du skal se ting, der er uegnet for børn. Især hvis du er lærer og underviser 12-årige på en religiøs skole.

Når elever går til eksamen, foregår det som regel under opsyn, og det er muligvis ikke den mest stimulerende opgave for en lærer at være eksamensvagt.

Måske var det af kedsomhed, at en lærer fra Badajoz i Extremadura gav sig til at se porno, mens eleverne skulle løse deres opgaver.

Tilsluttet storskærm

Læreren troede muligvis, at den gik, fordi hans computerskærm ikke kunne ses fra kateteret. Hvad han havde glemt var, at computeren var tilslutte en storskærm som alle – på nær ham selv – kunne se.

Derfor skulle skoleelever på 12-13 år forsøge at koncentrere sig, samtidig med at det forbudte materiale kunne ses på storskærmen, på Sagrado Corazón de Don Benito'-skolen i Bajajóz.

Ifølge Thelocal.es har læreren omkring 20 års erfaring med at undervise, og nok en hel del mindre erfaring med storskærme.

Fyret af forældreråd

Læreren så forskellige former for pornografisk materiale i 50 minutter, indtil han fandt ud af, hvad der skete.

Han var formentligt godt klar over, at den var gal, da skolen har en religiøs profil. Der var heller ingen nåde hos forældrerådet, der valgte at fyre ham.

Selvom han tog sagen til retten og forsvarede sig med, at han havde traumer fra barndommen, så blev appellen afvist, og fyringen står ved magt. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.