Landets bedste bryg-og-drik

PrintPrint Share this
WEEKEND: Øl er in - også i Spanien. Her er hele 15 spændende steder, hvor du kan læske ganen med lokalbrygget øl.

Spanien er et vinland. Faktisk verdens største, hvis man måler på hektar dyrket land.

 

Men landet er også langt fremme, når det gælder den knap så alkoholtunge øl, som er bedre til at slukke tørsten på en varm dag. 

 

Madrid har flest, men humlen får også kærlig, lokal behandling mange andre steder på halvøen. Og faktisk kan selv Mallorca være med.

 

Vi kender de store bryggerier som San Miguel, Mahou og Victoria, men de seneste år er det også blevet populært og bæredygtigt at oprette de såkaldte mikrobryggerier.

 

Mange har deres egne tapperum - taproom - hvor man også kan få lidt spændende fast føde.

 

El Mundo har skrevet om de mest spændende fra Baskerlandet til Mallorca.

 

Mad Brewing

Mad Brewing, Julián Camarillo 19, Madrid

 

Vi begynder i Madrid på Mad Brewing.

 

Bryggeriet er både kendt for sin øl og sin gode mad. Det kulinariske område råder over syv taphaner, hvor man alt efter, hvad dag det er, kan vælge for eksempel Mad City, Sesion Saison, Mad Red, Yusi Frut…

 

Af mad må man bare prøve spidsbryst marineret i amerikansk Firewater-bourbon.

 

Og så er der bocadillo med den spanske variant af pulled pork, kylling i stout og chokoladetærte. Fra mandag til torsdag inkluderer menuen en pint. Man kan besøge fabrikken efter forudgående reservation.

 

La Virgen

La Virgen,Turín 13. P.I. Európolis. Las Rozas, Madrid

 

Næste stop er også i Madrid og hedder La Virgen.

 

Bryggeriet er centrum for madrilensk ølbrygning. I dens taproom, hvor der står store gæringskar, kan man nyde klassiske bryg som Jamonero eller Murcia-varianten Trigo Limpio udover sæsonbestemte bryg og specialbryg.

 

Hvis man trænger til noget at sætte tænderne i, er der hjemmelavede hotdog og hamburgere. Har man lyst til en rundtur, er det klogest at bestille i forvejen.

 

La Sagra

La Sagra i Toledo, Avda. de la Industria 155-A. P.I. Villa de Azaña. Numancia de la Sagra, Toledo

 

Så tager vi til La Sagra i Toledo, hvor der er mere fest i gaden.

 

Stedet har kun været åbent et lille år, og de 150 kvadratmeter er til smagsarrangementer og andre specielle events. For alle andre er der kun åbent første fredag hver måned, men der er til gengæld livemusik.

 

Der er seks roterende taphaner, der kan levere alle husets mærker. Der findes også en madvogn, hvor man tryller kæmpeburgere, hotdog og sandwiches frem.

 

Black Lab

Black Lab, Plaza Pau Vila 1 Barcelona

 

Man kommer heller ikke uden om Barcelonas Black Lab.

 

Bryghuset ligger i havnen, og der er mulighed for at kombinere ølmærker som Sunday Pils, Punto de Rocio og Black Comedy med typiske amerikanske spiser som pulled pork, hamburgere og kyllingevinger.

 

CCVK

CCVK, Enrique Velasco 21. Madrid

 

Men der er selvfølgelig flere i Madrid. CCVK ligger midt i hjertet af Vallecas-kvarteret, og bryggeriet Valle del Kahs’ haner byder på Red Kahs eller VII Tits udover de sæsonbestemte eller specielle udgaver.

 

Der er klassiske spiser til som kyllingevinger, patatas bravas og ost.

 

Four Lions

Four Lions. Sierra Pambley 6. León

 

Så tager vi nordpå til Four Lions, der er et tempel, hvor ølelskere beder. Det ligger få meter fra katedralen, og gæsterne kan se direkte ind i bryggeriet. 

 

Man kan få en menú del día, som altid serveres med en af stedets egne øl, men man kan også bare få øl en fra hanen.

 

Der er kun åbent for besøg på bryggeriet i weekenden.

 

Península

Península, La Granja 5, Alcobendas, Madrid 

 

Men Madrid kan mere endnu med et helt nyt bryggeri kaldet Península - halvøen. Fra tap-roomet kan man følge med i ølbrygningen gennem et enormt vindue. 

 

Der er forskellige taphaner, som man kan prøvesmage sammen med mad fra en madvogn, der parkerer i indgangen. Der er en ny ret hver uge.

 

Källa

Källa, Barbieri 20. Madrid

 

Og endnu mere Madrid. Källa ligger lige midt i Chueca-kvarteret.

 

Bryggeriet har et udvalg på fem haner, der har hver sin sort som ipa, ale, lager ... og trænger man til noget at gnaske på, er der hot-dog, indbagt ost 'tequeños', osteanretninger og minibocadillos.

 

Og så har stedet i øvrigt specialiseret sig i øl-cocktail. Hvad med en ølmargharita eller -mojito?

 

Garage Beer

Carrer de Sant Adrià 66, Barcelona

 

Barcelona har også et taproom med lokalt brygget øl, der er kendt på nationalt plan. På Garage Beer kommer der forskellige sorter ud af hanerne. 

 

Stedet har sin helt egen stout eller ipa. Med hensyn til spiser må man ikke gå glip af de gode, lokale sandwiches.

 

Río Azul

Lana 6, Sevilla har ikke været i vælten længe

 

Cervezas Río Azul er blevet kendt på den sevillanske iværksætterscene. Det skyldes de øl, som brygger Eloy del Río og hans team har fremelsket.

 

Bryggeriet er beliggende i Polígono Hytasa, og man kan besøge bryggeriet, hvor etiketter som Flora og Favorita kommer fra.

 

Med hensyn til mad byder man på pizza og kold, andalusisk suppe. Og engang imellem er der ligefrem også livemusik.

 

Fábrica Maravillas

Valverde 29, Madrid

 

Vi er ikke færdige med Madrid, hvor man altså bare lide at gå til hanerne! 

 

Fábrica Maravillas har æren af at være den første ‘Brewpub’ i hovedstaden og ligger lige midt i Malasaña. 

 

Selve bryggeriet ligger lige bag ølhanerne, hvor man kan få skænket klassikere som Flipa og Malasaña Ale. Mad? Charcuterie, konserves, landpølse og tortilla og kun i weekenderne.

 

Bidassoa Basque Brewery

Auzolan 2. Irún, Guipúzcoa

 

Endnu højere nordpå finder vi Bidassoa Basque Brewery, og udvalget af øl har gjort stedet berømt i hele Baskerlandet.

 

I bryggeriet kan man smage dem alle, inklusive én, som kan drikkes af glutenallergikere!

 

Der kan spises tostas - franskbrød med pålæg - og små smagsprøver af alt muligt lokalt.

 

SeveBrau

San Miguel 54. Villanueva de la Serena, Badajoz

 

De er også med i Extremadura med stedet SeveBrau, der anses som et af nøglebryggerierne, når det kommer til lokaløl i Spanien.

 

På bryggeriet i Badajoz er der hele 14 varianter at prøve sig igennem, og det gør man bedst på SeveBrau Tavern. Her er der otte haner, der præsenterer mærker som Castúa Pale Ale, Ex 1 IPA og Radler, som er med citronsaft. 

 

Har man overskud til også at spise, er specialiteten 'huevos rotos': æg, kartofler, hvidløg og måske lidt skinke i en stegepande.

 

Der er kun åbent torsdag godt ud på aftenen samt fredag og lørdag.

 

Califa

Avda. Gran Capitán 46, Córdoba

 

Córdoba kan prale af Califa, hvor tørstige sjæle kan finde hele tre taprooms fordelt over hele byen. På den ovennævnte adresse finder man mikrobryggeriet, hvor man kan få lov at se hele processen.

 

Specialiteterne er Trigo Limpia, Morena og Sultana. Det kan man supplere med lidt salmorejo, forskellig charcuterie, fish and chips eller stegt lammestuvning, der er marineret i øl.

 

Til dessert kan man få noget så passende som humletærte med malt. 

 

Forastera

Avda. de la Constitución 34. Alaró, Mallorca

 

Der er også muligheder for at smage specialøl på Mallorca. Forastera er næsten lige åbnet, og i hanerne kan man finde de kendteste mærker som Punk is Dad, Mallorca Pale Ale eller Summer Ale. 

 

Også i maden spiller øllen hovedrollen: Birramisú,der er den kendte dessert Tiramisú bare lavet med øl i stedet for cognac og pærer i citronvinaigre.

 

Stedet organiserer også aktiviteter som ølsmagning og ... yogakurser.

 

Har du lyst til lidt alternativ til vine fra Rioja og Ribero del Duero, er der masser af steder at vælge imellem!

 

Skål og god søndag!

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque