Landevejsrøvere anholdt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 29/08/2016 - 10:15

Krimi og katastrofe
KRIMI: To landevejsrøvere er sigtet efter at have stjålet penge fra turister, mens de udgav sig for at være politimænd.
Regionalpolitiet i Catalonien har tilbageholdt to mænd på henholdsvis 28 og 30 år, som er mistænkt for at have stjålet penge fra bilister på AP-7 motorvejen i Tarragona, Catalonien.
Det oplyser catalansk politi i en pressemeddelelse.
De formodede gerningsmænd blev stoppet med 8.000 euro i kontanter, hvilket menes at stamme fra et røveri.
Mændene er iranske statsborgere, men bor i Madrid og Alicante.
Forklædt som politimænd
En personbil blev stoppet af, hvad de troede var politimænd, som påstod at lede efter narkotika. Under “politimændenes” søgning efter narkotika i bilen stjal de imidlertid 8.000 euro og 6.000 dirhams, svarende til ca. 1.500 euro. Hvorefter de stjal bilnøglerne, så passagerne ikke kunne flygte.
Kort tid efter lykkedes det dog en patruljerende politibil at stoppe en bil, hvor mændene matchede beskrivelsen og havde samme antal kontanter på sig, som der var blevet stjålet.
Mændene blev stillet for en dommer, og de står nu over for sigtelser.
Efterforskningen fortsætter for at klarlægge, om mændene har været involveret i andre landevejsrøverier.
Kan måske også interessere dig
Tre dages kaos og vold i Torre Pacheco i Murcia
Højreekstremistiske grupper og ildspåsættelse bag eskalering.
Spaniens mest aktive fartkontroller: Her blitzer det mest
Halvdelen af alle landets bøder bliver skrevet i bare tre regioner.
Solsikkens land inviterer til efterårsflor
Spanien farves lige nu gul af solsikkeblomster.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.