Verdens længste strandpromenade
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/08/2016 - 09:21
Samfund og Politik
SAMFUND: Snart kan du cykle eller gå mellem to feriebyer på Lanzarote. Og det bliver på den længste promenade hidtil set.
Lanzarote står snart klar med deres nye “paseo marítimo”, strandpromenade.
Promenaden bliver efter sigende 26 kilometer lang, og det gør den til verdens længste.
Det skriver Onthepulse.es.
Strandpromenaden vil løbe langs kysten mellem Costa Teguise og Puerto del Carmen, og i midt i, vil den skyde igennem hovedstaden Arrecife.
Costa Teguise og Puerto del Carmen er to populære ferieområder, og det vil altså snart være muligt at gå eller cykle mellem de to resorts.
Men det er også muligt at nå havnen og lufthavnen fra promenaden via to separate stier.
Promenaden kommer til at måle 26,63 kilometer, hvilket gør dobbelt så lang som Paseo Coruña i Galacien, der er 13 kilometer.
Godt for handel og miljø
Handelskammeret på Lanzarote er meget positive over for den nye promenade.
De mener, at det vil tiltrække et stort antal gæster, især sportsentusiaster som kan udnytte den lange promenade aktivt til at cykle, skate eller gå.
De tilføjer derudover, at det vil bidrage til infrastruktur og handel mellem de tre store turistområder.
Handelskammeret har lagt på vægt på, at den nye promenade er miljøbevidst.
Derfor er der ingen adgang for biler, og forretningerne langs ruten er blevet opfordret til atplante træer for at mindske kuldioxid og mindske carbon-udledning.
Kan måske også interessere dig
Spanien kigger mod øst: Tyrkisk kampfly i spil som alternativ til USA
Ønsket er uafhængighed i den geopolitiske situation og af en vis herre.
Love is in the air - Farverig kulturarv - Fra garage-projekt til AI-gigant
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Magiske og hyggelige julemarkeder og mange aktiviteter for alle målgrupper
December i Spanien byder på en helt særlig atmosfære.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















