Lavpriskrig på langdistance

PrintPrint Share this
FLY & REJSE: Priskrig mellem både store og små flyselskaber giver dig mulighed for at komme langt for få penge.

Krig i luften i sommer har betydet, at flyselskaberne og deres ansatte ikke kunne blive enige til stor gene for passagererne med strejker og forsinkelser. 

 

Det ser ud til at være historie, og nu kommer der til gengæld en krig, som ikke generer, men derimod gavner forbrugerne.

 

Husk at like vores facebookside

 

Store selskaber som Iberia, Air Europa og Air France fører nu priskrig på langdistanceflyvninger. Også Norwegian sænker priserne.

 

Smuttur til New York

Det har selvfølgelig mest interesse, hvis man lige har fået lyst til en tur til New York, men så er der søreme også noget at spare. 500 euro for en returbillet.

 

Flyselskabernes gavmildhed skyldes selvfølgelig ikke bare kærlighed til passagererne. Man har masser af flyvninger og masser af ansatte og vil gerne holde flyene godt booket op. 

 

Allerede nu forberedes vintersæsonen, og tilbuddene bliver genoptaget efter jul.

 

Det skriver Elpaís.es

 

De gunstige priser koncentrerer sig om det amerikanske marked. Der har Norwegian og det nye selskab Level lagt stærkt pres på de gamle europæiske flagskibe inden for sektoren, og det kan mærkes.

 

Rimelig luksus

Iberia har lige skudt en priskampagne i gang, som vil påvirke de fleste af selskabets oversøiske destinationer. Man kan købe billetter frem til 18. september, og der er mulighed for at flyve billigt frem til 15. juni 2018. 

 

Hvad med lidt olietøndemusik og en drink med paraply? Det koster 225 euro at komme til Caribien og 240 for en billet til USA. Og Luis Gallegos selskab tilbyder også ture til Asien fra 244 euro. Eller hvad med en tur til Sydamerika til 309 euro? 

 

Man skal selvfølgelig vælge bestemte rejsetidspunkter, som selskabet bestemmer, men alligevel er det knaldgode tilbud.

 

Iberia har også pakketure med hotel inkluderet, og selskabet promoverer sit nye koncept Turista Premium til Miami og New York. Prisen for at rejse i en kabine, der ligner business class og er lige så komfortabel, er 390 euro per afgang sammenlignet med de 900 euro, som returbilletten kostede i april, da det nye produkt blev lanceret. 

 

Og det er ikke langt fra de 600 per afgang, som Levels Premium Economy koster.

 

Nye fly og billig benzin

Det er fornyelse af flyflåden og Aenas sænkning af lufthavnsafgifter, der slår igennem. 

 

Det gør også det faktum, at selskaberne har beregnet deres brændstofpriser efter 2011-niveau, hvor det var meget dyrere.

 

Norwegians billetter er også faldet. Dem kunne man oprindeligt købe fra 179 euro, hvis man fløj fra Barcelona til USA. Nu koster de 149 euro. Selskabet får nye fly - Dreamliner 787 - og har bebudet flere nye, billige destinationer.

 

Air Europa slås også med de store selskaber med sin Minimax-kampagne. Kan man klare sig uden kuffert, kan man finde billetter til 199 euro til New York, Miami og San Juan i Puerto Rico.

 

Havana, Punto Cana og Bogotá koster 279. Tilbuddet er kun åbent til søndag i denne uge, men rejsedagen kan være helt frem til 15. juni næste år.

 

Kan du rejse fra Madrid, har Air France tilbud til Miami, New York, Boston, San Francisco og Miami.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque