Ældre udlænding reddet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/09/2016 - 01:00

Sundhed & sygdom
SAMFUND: Opmærksom nabo reddede mand fra den mest ensomme, triste og langsomme død.
Bor du alene, kan det altså være en meget god idé at lave en aftale med en nabo, om at kigge fast forbi eller om dagligt at ringe sammen med en ven. 69-årig herre priser sig i hvert fald lykkelig for sin nabo i dag.
Det britiske mand blev reddet fra en lejlighed i Alicante, efter at han var kollapse på køkkengulvet. Her lå han i dagevis uden mad og vand.
Manden blev fundet af Guardia Civil og var halvvejs bevidstløs, skriver flere spanske medier som ABC og Lasprovincias.es Betjentene måtte tiltvinge sig adgang til lejligheden via tagterrassen, da døren var særligt godt sikret mod indbrud.
Bemærkede fraværet
Manden bor alene i Spanien, og heldigvis for ham bemærkede en af naboerne, at han pludselig ikke kom ud af lejligheden mere. Naboen slog alarm, efter at han ikke havde set ham i flere dage.
Guardia Civil kontaktede det britiske konsulat og de lokale sygehuse, men ingen anede, hvad der var blevet af manden. Det var nok til at få en dommerkendelse, så de kunne komme ind i mandens lejlighed.
Her fandt betjentene så endelig manden liggende "synligt svækket" på gulvet. Selvom han havde problemer med at tale, lykkedes det for ham at forklare, at han var faldet flere dage forinden.
Manden havde derfor hverken fået vådt eller tørt, men lider ikke nogen alvorlige skader. Han er dog fortsat indlagt på intensivafdelingen på Sant Joan d'Alacant.
Kan måske også interessere dig
Hospital i Spanien udfører første hjerte-lungetransplantation fra en donor med kardiorespiratorisk stop
Lægerne understreger kompleksiteten i en operation, som tidligere kun blev udført med hjernedøde donorer.
Briller med AI afslører, forsikringsselskaber i limbo, ny pave kritiserer Trump og Vance
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.