Lidt for ambitiøs sejler
Skrevet af Simon Koefoed Toft, ons, 22/02/2017 - 01:00
Sport & hobby
REDNINGSAKTION: Engelsk eventyrer måtte opgive at blive den ældste til at krydse Atlanten, da han efter ganske få timer blev reddet.
Ambitionsniveauet var der ikke noget i vejen med, da britiske Graham Walters søndag indledte sit forsøg på at blive den ældste mand nogensinde til at krydse Atlanten i en robåd.
Walters har tidligere haft succes med at krydse atlanten solo, og i denne omgang var det målet at ro den monumentale distance på kun 100 dage.
Støttede engelske veteraner
Rekordforsøget havde de bedste intentioner og skulle skabe opmærksomhed om velgørenhedsorganisationen Help for Heroes, der hjælper sårede engelske soldaterveteraner.
Og som om det ikke var nok, ville Walters gøre det i en båd fra 1969, der var blevet restaureret til lejligheden. Det skriver Helpforheroes.org.uk
Kort fornøjelse
Heldet manglede desværre i udpræget grad, og den 69-årige Graham Walters blev mandag morgen efter ganske kort tid på havet reddet af De Canariske Øers maritime redningstjeneste kun cirka 23 sømil eller 42 kilometer fra Gran Canarias kyst.
Hans over 40 år gamle båd sank af endnu ukendte årsager, og Laprovincia.es skriver, at myndighederne modtog et SOS mandag klokken 08:57.
Walters havde heldigvis en redningsbåd, og blev allerede klokken 09:48 samlet op af redningstjenestens helikopter i god behold.
Kan måske også interessere dig
Ny vandrerute ″for alle″ åbner for skjulte skatte på Mallorcas østside
Fordelt på godt 100 kilometer forbinder ny sti kyst og kultur.
Fugleinfluenzaen: Hvorfor indespærres høns, kan jeg fortsat spise æg, og hvad er smitterisikoen for mennesker?
Forholdsregler som indespærring af høns har til formål at forstærke forebyggelsen mod spredningen af fugleinfluenza, hvor der indtil nu er registreret 14 udbrud hos fjerkræavlere i Spanien.
Fra hvidvinens hjerte til skinkernes hovedstad
Værs'go: Du kan vælge at tage hele ruten eller plukke i de steder, der interesserer dig mest ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















