Lille pige - stor drøm
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 21/06/2019 - 10:56
Sundhed & sygdom
VIDEO: Ikke alle er født under en heldig stjerne, men i går opfyldte Ryanair en lille leukæmisyg piges drøm.
Ryanair har indgået aftale med Pequeño Deseo-stiftelsen i Madrid, og torsdag den 20. juni resulterede det i de helt store smil på fire-årige Zaira.
Pequeño Deseo-stiftelsen er en spansk non-profit organisation, der kæmper for at opfylde ønsker for børn med kroniske eller terminale sygdomme.
Sammen med lavpriskongen arrangerede man i går en overraskelsestur til Tenerife for Zaira og hendes familie. Oven i hatten fik den lille pige sit aller, aller største ønske opfyldt: Et eksklusivt møde med hendes favoritfigur, Gurli Gris - på spansk Peppa Pig.
.jpg)
Ryanair vælger hvert år at støtte en ny velgørenhedsorganisation, og i år er det altså Pequeño Deseo i Europa.
Gennem det nye partnerskab vil Ryanair og dermed implicit kunder støtte de vigtigste indsamlinger og opmærksomhedsskabende initiativer hele året både i Spanien og Europa.
Cristina Cuadrado fra Pequeño Deseo er svært tilfreds med sin nye partner:
- At opfylde Zairas ønske med Ryanair har været meget spændende, fordi det viser et perfekt samarbejde, og vi er meget taknemmelige for Ryanair-teamet, der gør dette ønske muligt, og for at skabe en uforglemmelig oplevelse for Zaira og hendes familie.
Se bare med her:
Vil du gerne støtte organisationen og læse mere om, hvad den laver, kan du gøre det her
Kan måske også interessere dig
EU presser Spanien til at handle øjeblikkeligt mod svinepest
Sender eksperter til at assistere.
Danske statsborgere involveret i kidnapning og drab i Málaga
VIDEO: Fem personer er anholdt i Spanien, mens fire er blevet sigtet i Danmark, hvoraf de to allerede er fængslet for lignende forhold.
Strande for hunde og med livredderhunde
VIDEO: Sikkerheden er i top med fine snuder, skarpt syn og masser af arbejdslyst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















