Masse-evakueringer fra brand

PrintPrint Share this
VIDEO: Voldsomme vindstød har igen sat gang i skovbrand på Gran Canaria. Omkring tusind mennesker er evakueret.

Tusind mennesker er fortsat tvunget til at opholde sig væk fra hjemmet på grund af voldsom skovbrand på Gran Canaria. 

 

Søndag lykkedes det ellers for de brave brandfolk at få nogenlunde styr på brandens udvikling ved at få den indkredset, men den er endnu ikke kontrolleret. Og stærk vind gjorde, at ilden igen blussede op flere steder.

 

Husk at like vores facebookside

 

Kort over det berørte område fra i går eftermiddag

 

Det skyldtes i høj grad vinden på 70 km/t svarende til hård kuling, der fik skovbranden til at genopblusse flere steder, oplyder Præsidenten for De Kanariske Øer, Ángel Víctor Torres, ved et pressemøde. Den videre udvikling kommer i høj grad til at afhænge af vinden. 

 

Og pt ser det ikke ud til, at vejrguderne er på vores side. I dag fortsætte den stærke blæst, og ifølge Aemet ser det ligesådan ud i morgen.

 

Branden blev erklæret lørdag og er altså fortsat ude af kontrol i dag. Ilden har indtil videre berørt omkring 1.000 hektar i Tejeda og Artenara. OBS: Ved et pressemøde mandag klokken 10:45 kunne Torres desværre oplyse, at der nu nærmere er tale om 1.500 hektar!

 

I går delte brandmyndighederne på øen en erklæring på de sociale medier, hvor man fortalte at man knoklede løs mod "monstret", og at man derfor ville koncentrere sig om det fremfor at snakke med journalister. Fair nok, for se bare her:

 

 

Flere evakueringer i nat

Natten igennem har flere hundrede brandfolk knoklet, og først med dagslyset har de igen fået assistance af fly og helikoptere. Flere andre regioner har sendt hjælp blandt andet ankom der i går et brandslukningsfly fra Sevilla samt militærets særlige brandenhed til krisesituationer UME. 

 

På Twitter rapporterer alarmcentralen på øen, at vindstødene komplicerede situationen i Tejeda og tvang myndighederne til at gennemføre nye evakueringer i forskellige områder i kommunen: La Solana, El Espinillo, El Chorrillo og Los Majuelos samt La Culata. 

 

De mange beboere, der er blevet evakueret, som ikke har slægtninge på øen, der kan huse dem, er blevet overført til et sportscenter i San Mateo Kommune og forskellige hostals i området.

 

600 knokler løs

Søndag knoklede brandfolkene i et område med en omkreds på 23 kilometer, der dækker cirka 1.000 hektar. I alt 600 mennesker, ni helikoptere og to fly arbejdede på at få bugt med flammerne. 

 

I løbet af natten til mandag måtte yderligere 125 borgere fra byen Tejeda evakueres, oplyser lederen af ​​civilbeskyttelse, Florencio López, i et interview på RNE.

 

Branden påvirker lige nu Artenara, Gáldar og Tejeda.

 

Igen et menneske bag

Med hensyn til årsagen er det allerede kommet frem, at den startede som følge af en PP-byrådskandidat ved det seneste kommunalvalg.

 

José S.R. på 55 år besluttede sig for at blæse på myndighedernes påbud og anbefalinger og gik i gang med svejse sin metalport ved indgangen til sin landejendom lidt nord for Artenara. 

 

Der var over 30 grader varmt, og gnister antændte lynhurtigt tør vegetation i området. Og da det blev krydret med hård blæst, var katastrofen en realitet.

 

Han blev anholdt i går. 

 

Langt de fleste brande starter som følge af menneskelig uforsigtighed. 

 

Flere veje lukket

Branden har i sagens natur også betydning for afviklingen af trafikken i området, og her til morgen kommer myndighederne med følgende omdatering:

 

Lukkede veje

❌ GC 21 pk 33+700 cruce de Los Garajes a pk 39+900 final de la GC 21 (Artenara)

❌ GC 150 pk 5+500 Cruz de Tejeda a 12+700 Pinos de Galdar

❌ GC 210 pk 0+000 al 6+000 Tejeda - Artenara

 

Åbne veje 

✅ GC 220

✅ GC 702

 
 
Spanien i Dag følger sagen...
 
 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque