Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Medicin trækkes tilbage

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/02/2019 - 11:29

Sundhed & sygdom

SUNDHED & SYGDOM: Myndighederne har tilbagekaldt medicin mod forhøjet blodtryk.

Lider du af forhøjet blodtryk og tager du medicin mod det, skal du være opmærksom på, at Sundhedsministeriet har tilbagekaldt syv forskellige medikamenter.

Alle produkter indeholder Irbesartan som aktivt middel. Stoffet får blodkarrene til at udvide sig.

Men der er konstateret problemer med kvaliteten, og derfor har myndighederne trukket det tilbage.

Der er konstateret N-nitrosaminer i nogle af de produkter, der indeholder Irbesartan.

De fleste N-nitrosaminer er kræftfremkaldende, og der er derfor strenge grænser for den tilladte mængde, der må være til stede.

Mod forhøjet blodtryk

Irbesartan anvendes til voksne med ”essentiel hypertension”, hvilket betyder forhøjet blodtryk. 

"Essentiel" betyder her, at hypertensionen ikke har nogen umiddelbar årsag. 

Irbesartan anvendes desuden til behandling af nyresygdom hos voksne med hypertension og type 2-diabetes. 

Hvordan virker det?

Det aktive stof i Irbesartan blokerer virkningen af et hormon i kroppen, der indsnævrer blodkarrene. 

Derved udvider blodkarrene sig, og det medfører, at blodtrykket falder, hvorved de risici, som er forbundet med forhøjet blodtryk som slagtilfælde, reduceres.

Syv partier med Irbesartan 

De syv lægemidler, der nu er trukket tilbage, markedsføres af Aurovitas Spain, S.A.U. og Glenmark Arzneimittel GMBH. 

Helt konkret er der tale om produkterne: 

Irbesartan / hydrochlorthiazid Aurovitas Spanien 300mg og 25mg filmovertrukne tabletter.

Irbesartan Viso Pharmaceutical 150 mg filmovertrukne tabletter EFG.

Farmaceutisk Viso irbesartan 300 mg tabletter samt filmovertrukne tabletter Irbesartan/Hydrochlorothiazide Viso Pharmaceutical 150 mg og 12,5 mg filmovertrukne tabletter. 

Patienter, som er blevet berørt af sundhedsmyndighedernes advarsel, kan gå på apoteket med produktet og bytte det.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.