Meningsmåling: PSOE styrtdykker
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/11/2016 - 11:03

Samfund og Politik
POLITIK: Se den ændrede balance, hvis der var valg i dag og befolkningens mening om den aktuelle situation.
Analyseinstituttet CIS publicerede i går den seneste analyse over, hvordan resultatet ville blive, hvis der var valg i dag. Analysen viser også, at næsten en tredjedel af spanierne lever med en husstandsindkomst på mindre end 1.200 euro om måneden.
PP øger sin popularitet og Kriseramte PSOE styrtdykker. Podemos og Ciudadanos stort set ligger uændret.
Undersøgelsen bygger på interviews med 2.491 personer. Den viser også, at de adspurgte fortsat betragter både den politiske og økonomiske situation som ustabil.
Undersøgelsen er foretaget i dagene 1. - 10. oktober, det vil sige inden, det ‘gik helt galt’ i PSOE, hvor Pedro Sánchez trak sig som generalsekretær for PSOE og indledte sin egen krig mod partiet.
Meningsmålingen
Seneste meningsmåling - valget 26. juni 2016
PP: 34,5 procent - 33,03 procent
Podemos: 21,8 procent - 21,1 procent
PSOE: 17 procent - 22,66 procent
Ciudadanos: 12,8 procent - 13 procent
Øvrige: 13,9 procent - 10,21 procent
Økonomi
Nu kan man på basis af denne meningsmåling ikke foretage procentuelle beregninger af, hvor stort PSOEs tab af mandater ville være, hvis meningsmålingen blev resultatet af et valg.
Men et skønsmæssigt bud kan være, at PSOEs gruppe i kongressen ville blive reduceret fra 85 til omkring de 65 medlemmer.
88,1 procent af de adspurgte mener, at den politiske situation er dårlig eller meget dårlig, hvilket er stort set uændret i forhold til den forrige undersøgelse.
64,8 procent mener, at den økonomiske situation er dårlig eller meget dårlig. Kun 3,6 procent mener, at den er god eller meget god.
Undersøgelsen viser også, at 29,3 procent af spanierne lever med en husstandsindkomst på mindre end 1.200 euro om måneden.
Kan måske også interessere dig
Spanien og Storbritannien indgår historisk aftale om Gibraltars status
Aftalen fjerner alle fysiske barrierer, kontrolpunkter og forsinkelser for personer og varer mellem Spanien og Gibraltar.
Forlænget helligdagsweekend, men regionale forskelle på antallet af fridage
Perfekt mulighed for miniferie eller afslapning hjemme.
Det umulige er sket: Højdeskræk er vekslet til klatrefryd
VIDEO: Tag med op-op-op og mærk livet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.