Mere kontrol på vejene
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 03/08/2021 - 11:44
Fly & trafik
TRAFIK: I denne uge er der ekstra mange betjente på vejene til at holde øje med, at alt går efter alles planer. Der zoomes ind på kørsel i påvirket tilstand.
Vejdirektoratet, DGT, kører i denne uge en kampagne, hvor man sætter fokus på dem, der ikke kan adskille fest og kørsel.
Den særlige kampagne skal i særdeleshed få bugt med narkotikapåvirkede trafikanter, men der vil også blive tjekket for alkohol. Der er kontrolpunkter på alle slags veje i hele landet.
Kampagnen varer hele ugen.
Ifølge en rapport fra Det nationale institut for toksikologi og kriminalvidenskab, INTCF, testede næsten halvdelen af de dræbte trafikanter i 2020 positive for alkohol, narkotika og/eller psykotrope stoffer. For fodgængere, der blev dræbt i uheld, testede hele 41,2 procent positive.
I en tidligere undersøgelse har 12 ud af 100 trafikanter i Spanien erkendt på et tidspunkt at have kørt efter at have indtaget et psykoaktivt stof, og når man sammenholder det med, at halvdelen af dødsofrene på vejen var påvirkede på ulykkestidspunktet, er der god grund til at gøre noget.
Lad aldrig nogen, der har drukket eller taget stoffer, sætte sig ved rattet, og sæt dig under ingen omstændigheder ind i bilen sammen med en person i denne tilstand, lyder det overordnede råd fra DGT.
Kan måske også interessere dig
Da Iberia gav paven grå hår, og kong Felipe måtte redde dagen
Pave Leo gik standsmæssigt ombord på Iberia-flyet, men måtte dog hurtigt gå ned igen ...
Myndighed kræver lavere lufthavnsafgifter
Vagthund vil tvinge Aena til at sænke afgifterne.
A Queimada: Den Magiske Drik fra Galicia
Oprindelsen af a queimada er usikker, og der er flere teorier, som giver den et skær af mystik.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















