Metrostrejker vender tilbage
Skrevet af Kristoffer Olesen, fre, 23/11/2018 - 07:00

Fly & trafik
TRAFIK: Efter et par måneder med fred og ro ser det nu ud til, at den offentlige transport i Valencia igen kommer i modvind.
Hvis man lykkeligt havde glemt alt om sommerens strejker i den valencianske metro, kan man godt forberede sig på et ubehageligt flashback.
Medarbejderne ved byens metro og letbane er nemlig på barrikaderne igen.
Den offentlige transport ser derfor ud til at blive hårdt ramt i december og januar.
Nattestrejke i julen
Havde man planlagt at bruge metro eller letbane til at få årets julegaveindkøb overstået, er det bare med at komme af sted.
Allerede fredag den 30. går det nemlig løs.
De kommende to måneder bliver arbejdet nedlagt mellem klokken 22:00 og 04:00 på alle fredage, lørdage og helligdage.
Sene køretimer
Strejkerne falder sammen med starten på Valencias præsident Ximo Puigs nye satsning på “natmetro”.
Projektet går i al sin enkelthed ud på, at togene skal forblive kørende i weekender og helligdage frem til klokken 02:30.
De regionale myndigheder vil gerne gøre planen til virkelighed inden jul, men det ser altså ud til, at de ansatte stikker en kæp i hjulet på den idé.
Manglende overenskomst
Efter planen bliver der i alt 20 dage med punktstrejker i december og 13 i januar.
De ansatte er utilfredse med, at metroselskabet endnu ikke har efterkommet de betingelser, man blev enige om efter arbejdsnedlæggelserne tidligere i år.
Desuden er de skuffede over, at deres fælles overenskomst efter to år endnu ikke er færdigforhandlet.
Medarbejderne er dog klar til at droppe strejken, hvis selskabet sætter sig tilbage ved forhandlingsbordet og får en aftale på plads.
Kan måske også interessere dig
Nu kendes tidspunktet for, hvornår DGT's miljømærker ændres
Trafikdirektoratet (DGT) vil ændre kravene til miljømærkerne, der giver adgang til byernes lavemissionszoner (ZBE).
ADVARSEL - ADVARSEL - ADVARSEL
Hold fingrene langt væk fra FairCarRent - antageligt en sand røverhistorie med en tidligere dansk OL-håndboldspiller som bagmand.
La Herradura: Vores dejlige by
Else Byskov - kendt forfatter om vandreture i Andalusien - fortæller om, hvordan parret faldt pladask for den skønne plet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.