Millionbøder for ulovligt byggeri
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/02/2019 - 09:09
Bolig
BOLIG: Overflyvninger med Guardia Civils helikoptere har ført til anholdelse af 22 personer for byggeri uden tilladelse.
Seprona er betegnelsen for Guardia Civils specialafdeling, der overvåger, at der ikke sker miljøovertrædelser i landet. Det gælder også, når der bliver opført huse på jord, der ikke har tilladelse til byggeri.
Og det er ikke nogen ny foreteelse. I generationer har mange taget chancen. Enten fordi de godt vidste, at de aldrig ville kunne få en byggetilladelse, eller også fordi de kunne spare en masse penge til både arkitekt, afgift på byggetilladelse etc.
Nu har Seprona-betjentene overfløjet Alicante-provinsen og foretaget 31 inspektioner, der er blevet indberettet til kommissionen for overtrædelse af loven om land- og byzoner.
Den mindste bøde for ulovligt byggeri er på 300 euro - det kunne være et skur - og de største er på 1½ million euro.

På det øverste foto ses helikopterens skygge til højre
Områderne og bøderne
Afsløringerne er fundet sted i områderne Hondón de los Frailes, Confrides, Benifato, la Vila Joiosa, Pilar de la Horadada, Callosa d'en Sarrià, Orihuela, San Vicente del Raspeig, Petrer og i byen Alicante.
Bygningerne er blevet opført i områder, der er beskyttet af planen ‘Red Natura 2000’, der forbyder byggeri af hensyn til fællesskabets naturværdier og fuglelivet.
De 22 sigtede vil nu blive stillet til regnskab ved domstolene. Bøderne for overtrædelse - udover pligten til at rive byggeriet ned igen - er fra 300 til 3.000 euro, hvis det er en ‘let’ overtrædelse, fra 3.001 til 30.000 euro, hvis overtrædelsen er alvorlig og fra 30.001 til halvanden million euro, hvis den er meget alvorlig.
Kan måske også interessere dig
Myndighederne på Mallorca fjerner 2.300 Airbnb-annoncer
Skruer yderligere bissen på over for ulovlig turistudlejning.
Godt 23.000 besatte boliger til salg, og ejere må sælge til langt under markedsværdi
Rekordhøjt antal besatte boliger til salg i Spanien.
Komplet oplevelse for mave, sind og sjæl
Tradition, innovation og sociale mål går hånd i hånd på dette utrolige sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















