Min nye adfærd

PrintPrint Share this
KLUMME: Corona lukkede Spanien i marts, men nu er vi godt på vej ud på den anden side, og det betyder tilbage til livet, men ikke alt er som før. Der er ny adfærd på skoleskemaet, og det er ikke så skidt endda...

Efter at have været lukket inde i ugevis titter vi frem igen fra vores huler rundt omkring. Det har været let at få øje på, hvor træls det hele har været, og hvor meget vi har savnet det ene og det andet, men som bekendt er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. 

 

Heller ikke en på alle måder ellers røvsyg virus, pardon my French!

 

Jeg har i karantænen trænet flere gange om ugen med min far og hans kone i Danmark via videoopkald, og det ender altid med en lille snak også. Selvom jeg nu igen i nogle uger har måttet gå ture og dyrke sport udendørs, har vi holdt fast i vores træningsaftaler. Det er drønhyggeligt og jo med helt korrekt virusfri afstand.

 

To gange træning om ugen med "Hjørring"

 

Det bliver vi ved med. Træningen har jo også fungeret som et helt nødvendigt modspil til alt det mad, jeg har ædt...

 

Generelt har jeg haft mere kontakt til familien og vennerne i Danmark, men nu er det til gengæld også snart nok med det video-halløj. Nu vil jeg gerne snart have fysisk fat i min lille seks-årige nevø og min niece, der er fyldt to år under karantæne og nu kan skrige: MOOOOOOOSTER, Hva’ lawer duuu?

 

Det er ikke altid ren lykke at snakke med moster...

 

Så vi mangler lige, at det der tossede tre-måneders karantæne-krav i Danmark bliver droppet, por favor!

 

Den 22. juni starter vi med ‘Den Nye Adfærd’, når alarmtilstanden ophører, men mange af de ting, vi har levet med under sundhedskrisen, tager vi med os videre. Heldigvis!

 

Som sådan noget med at vaske hænder, afstand til hinanden i køen ved supermarkedet, rene toiletter med masser af toiletpapir, når man er på restaurant og afspritning af maskiner i træningscentret!

 

Små ting, men åh hvor er det rart, at man nu - helt uden at blive set skævt til - kan bede ham bag ved en i køen om at holde lidt afstand. Og i virkeligheden har jeg altid syntes, det var ret ulækkert, at ingen gjorde maskinerne rene i fitnesscentret efter brug, som vi kender det fra Danmark.

 

Redaktionsmøde i naturen

Morgenmøde med el jefe, Torben Wilkenschildt

 

Noget andet, jeg helt sikkert også tager med er mine daglige morgenture, hvor jeg opdager nye steder lige i min “baghave” og kan holde morgenens redaktionsmøde midt i naturen!

 

I maj, hvor vi kun måtte går ture i én kilometers radius fra hjemmet mellem klokken seks og ti om formiddagen eller 20 og 23 om aftenen, fik jeg rent faktisk trasket over 200 kilometer rundt i mit område! Jeg kender nu ALLE stier og smutveje, baggyder, blindgyder og det midt imellem.

 

Naturen virker i øvrigt nærmest til at være blevet kickstartet, mens vi har siddet indendøre. Derfor kan jeg slet heller ikke få nok af den lige pt. 

 

Paddleboard - tungen lige i munden og styr på balancen

 

I sidste uge lærte jeg at stå på paddleboard, og dagen efter besteg jeg et bjerg i Marbella sammen med en flok veninder - blandt andre Pia Bruun. Vil du i øvrigt med hende på tur, så klik her for at se mulighederne.

 

 

På mandag skal jeg ud at opleve naturen under vandoverfladen, når jeg skal dykke. Det er den første tur, som 'Diving with Nic' i La Cala arrangerer efter karantænen!

 

Dét bliver SÅ spændende, og jeg krydser fingre for at se en masse hvaler, hajer, blæksprutter og delfiner og knap så mange plastikhandsker og ansigtsmasker... 

 

Masken bliver

Netop ansigtsmasken er en ting, jeg bestemt ikke kommer til at savne, men den følger os med ind i ‘Den Nye Adfærd’. Forskellige undersøgelser og simulationer har vist, at det giver al mulig mening at bruge den i situationer, hvor afstand til andre ikke kan garanteres, så jeg har den selvfølgelig med. 

 

Men det ændrer bare ikke ved, at den er ubehagelig og grund-træls. Brillerne dugger, øjnene tørrer ud (fra ånden, der blæser op nedfra), og så skal ånden i øvrigt ikke være særligt træls, før det bliver ekstra træls for brugeren...

 

Milagro og jeg har holdt hinanden ved selskab på hver vores tagterrasse

 

Andet, jeg vil tage med ind i ‘Den Nye Adfærd’, er den nyfundne kontakt til mine gode naboer, Milagro og hendes bror. De kommer nemlig stadig med hjemmelavet mad og friskplukkede jordbær til mig...

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Kathrine Hesner

 

PS: Gå ikke glip af ugens artikler i vores kamp for Spaniensdanskernes rettigheder

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software