Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Minihotel skal bevares

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 13/04/2015 - 11:27

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: Verdens mindste hotel skal beskyttes som kulturarv - men du kan stadig bo der.

Hotel Punta Grande på kanariøen El Hierro har siden 1989 haft titlen som verdens mindste hotel i Guiness Rekordbog. Nu skal det kulturarvbeskyttes.

Ørådet på den lille vulkanø har allerede sat gang i processen for at få erklæret det 40 kvadratmeter ”store” hotel med fire værelser, for værende af særlig kulturel interesse.

Rådet mener, at det er en bygning med stor historisk betydning.

Hotel Punta Grande ligger i La Frontera El Hierro. Det var oprindeligt en ganske typisk hus for området og blev bygget i 1830, skriver El Hierros øråd i en erklæring.

Huset har haft to etager siden 1884. Det fungerede indtil 1930 som et knudepunkt for handel i Valle de El Golfo.

I 1934 blev der bygget en vej til Valverde, hvilket gjorde, at huset mistet sin betydning som handelsknudepunkt.

Det forfaldne hun blev gennemrestaureret i 1970 under ledelse af arkitekt José Luis Jiménez Saavedra. I 1973 var der etableret restaurant i huset, og i 1987 blev det gjort til et hotel.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.