Ministerposter eller intet flertal

Hvis meningsmålingerne holder stik, og Partido Popular (PP) og Vox tilsammen sikrer sig det absolutte flertal, venter der Alberto Núñez Feijóo en benhård regeringsforhandling. Selvom Feijóo gentagne gange har erklæret, at hans primære mål er en ren PP-mindretalsregering med ekstern parlamentarisk støtte, har Santiago Abascal og ledelsen i Vox slået fast, at tiden med gratis stemmer er forbi.

Læren fra de spanske regioner har vist, at Vox ikke længere lader sig nøje med hensigtserklæringer fra sidelinjen. Partiet insisterer på en formel koalitionsregering, hvor ministerbiler og direkte kontrol med lovgivningen er betingelsen for at trykke på den grønne knap ved en indsættelsesafstemning:

• Vicestatsministerpost: Santiago Abascal ventes at kræve posten som vicepremierminister for at sikre direkte opsyn med regeringsgrundlaget.

• Nøgleministerier: Vox sigter målrettet efter ministerier som Indenrigs-, Justits- eller Forsvarsministeriet samt porteføljer for Landbrug og Familie/Kultur.

• Regionale fortilfælde: Erfaringerne fra Castilla y León, Valencia og Aragonien viste, at Vox kun gik i regering, hvis de fik tildelt tunge poster som vicepræsidentskaber og specifikke rådsformandsposter.

Opgøret med Pedro Sánchez’ politiske arv

Et ufravigeligt hovedkrav fra Vox er den totale demontering af Pedro Sánchez’ lovgivningsmæssige aftryk. Santiago Abascal har gjort det klart, at en ny borgerlig regering ikke blot skal overtage administrationen, men gennemføre et fuldstændigt ideologisk kursskifte.

Hvor Feijóo og PP traditionelt har en mere tilbageholdende tilgang og i visse tilfælde foretrækker at revidere frem for at slette, forlanger Vox en øjeblikkelig ophævelse af en lang række symbolske love:

• Amnestiloven (Ley de Amnistía): Omgående annullering af amnestien til de catalanske uafhængighedsledere samt genoptagelse af alle suspenderede retsforfølgelser.

• Historisk erindringslov (Ley de Memoria Democrática): Fuldstændig afskaffelse af loven og standsning af al statslig finansiering til opgravning og mindesmærker fra borgerkrigen.

• Køns- og ligestillingslove: Krav om tilbagerulning af den såkaldte Ley Trans og en gennemgribende omskrivning af lovgivningen mod kønsspecifik vold, som Vox ønsker erstattet af en kønsneutral lov om vold i nære relationer.

Nul-tolerance over for ulovlig indvandring og 'national forrang'

Udlændinge- og grænsepolitikken udgør kernen i Vox’ politiske DNA, og på dette felt vil partiet stille krav, der rækker langt ud over PP’s mere moderate linje. Vox vil gøre grænsekontrol til et nationalt sikkerhedsanliggende og kræver radikale reformer af asylsystemet.

Konflikten herom er så dyb, at Vox tidligere på året netop sprængte fem regionale koalitionsregeringer med PP, fordi de konservative regionspræsidenter accepterede at modtage uledsagede mindreårige migranter fra De Kanariske Øer. Kravene til en national regering er derfor ultimative:

• Remigration og massedeportationer: Omgående udvisning af alle migranter, der opholder sig ulovligt i Spanien, samt af udlændinge, der begår personfarlig kriminalitet.

• Standsning af modtagelse af uledsagede unge (Mena): Total afvisning af central omfordeling af uledsagede mindreårige asylansøgere.

• Prioridad Nacional: Lovfæstet princip om, at spanske statsborgere skal have forrang til sociale ydelser, arbejdsløshedsunderstøttelse og almene boliger foran udenlandske statsborgere.

• Fysisk sikring af grænserne: Indsættelse af flåden og militæret til at dæmme op for bådebådene mod De Kanariske Øer samt forhøjelse og forstærkning af hegnene i Ceuta og Melilla.

Kamp mod Agenda 2030 og drastiske skattelettelser

På det økonomiske og erhvervsmæssige område stiller Vox krav om et opgør med internationale klimamål, som partiet anklager for at ødelægge Spaniens landbrug og industri. Samtidig forlanger partiet markante skattelettelser til den arbejdende befolkning og en kraftig slankning af statens administrative udgifter:

• Opgør med EU's grønne pagt: Total afvisning af EU's Agenda 2030 og fjernelse af alle nationale klimaafgifter og miljørestriktioner, der hæmmer spansk landbrug og fiskeri.

• Flad skat og skattechok: Forenkling af indkomstskatten (IRPF) til en todelt model på maksimalt 15 procent for indkomster under 70.000 euro og 25 procent for indkomster derover.

• Afskaffelse af formue- og arveafgift: Permanent og national fjernelse af skat på arv, gaver og formuer.

• Slankning af statsapparatet: Halvering af antallet af ministerier og nedlæggelse af statslige agenturer, ligestillingsorganer og offentlige råd for at finansiere skattelettelserne.

Det territoriale spørgsmål: Forbud mod separatistpartier

Hvor Feijóo historisk har repræsenteret en moderat, regionalvenlig konservatisme fra sin tid som præsident i Galicien, ser Vox det spanske regionssystem (Estado de las Autonomías) som landets største ulykke.

Santiago Abascal har gentagne gange understreget, at Spanien skal generobre kontrollen fra de regionale regeringer, og stiller krav, der udfordrer den spanske forfatningsramme:

• Forbud mod separatistpartier: Ændring af partiloven, så partier der arbejder for Spaniens opløsning – herunder Junts, ERC og EH Bildu – erklæres forfatningsstridige og forbydes.

• Tilbagerulning af regional magt: Centralisering af skolevæsen, sundhedssektor og retsvæsen under centralregeringen i Madrid for at forhindre regional sprogdiskrimination mod spansk/castiliansk.