Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Minus 22,8 grader!

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 15/02/2018 - 09:52

Vejr og natur

VINTER: Hvis du har haft vanskeligt ved at holde varmen, er du ikke alene. Der har været ualmindeligt koldt!

Mildere vinde sender igen temperaturerne i vejret – og selv om der kommer mere vintervejr sidst på ugen, så bliver det knapt så koldt som forrige uge.

Og det er noget indbyggerne i de nordøstlige egne glæder sig over.

Målinger har nemlig vist, at temperaturen i Das Kommune i Gerona klokken syv fredag sidste uge nåede helt ned på minus 22,8 grader. Det er det koldeste i dette område nogensinde.

Husk at like vores facebookside

Det var nok til at bryde den tidligere rekord på minus 22,6 grader fra 2001.

Flere andre steder blev der målt mellem minus 11 og minus 16 grader.

Den laveste temperatur, der nogensinde er målt på den iberiske halvø, var i Calamocha i Teruel i den nordøstlige del den 17. december 1963 med minus 30 grader.

Hvis vi går op i højderne, er den laveste temperatur målt i Pyrenæerne i Estancias i Torre de Candela kommune i en højde af 2.140 meter.

Her blev der målt intet mindre end minus 32 grader den 2. februar 1956.

De områder, hvor der normalt måles de laveste temperaturer, er i bjergområderne på den castilianske højslette, det sydlige og nordøstlige Aragon og Castilla-La Mancha.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.