Modige brandfolk på toppen
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/04/2017 - 09:14
Krimi og katastrofe
VIDEO: Bygning på verdenskendt hovedgade stod i brand, så brandfolkene kom på nervepirrende slukningsarbejde. Det hele blev optaget på video oppefra.
Spektakulær brand i går i en bygning på Madrids ikoniske Gran Vía. Flammerne hærgede hele tagetagen af nummer 48 lige ved Plaza de Callao.
Røg og flammer kunne ses fra det meste af byen.
Ingen kom heldigvis til skade i branden ifølge kilder fra Madrids brandmyndighederne, skriver Elmundo.es.
Branden og noget af slukningsarbejdet blev optaget på video fra en helikopter, og det ser altså ret vildt ud, det brandfolkene står i. Der er så varmt, at kolleger retter brandslangen mod en røgdykker, da han kommer ud på taget. Det kræver altså en god portion mod, det de laver der. Se bare her:
Espectaculares imágenes del incendio en #GranVía, #Madrid, captadas por helicóptero Cóndor @policia pic.twitter.com/rn4ytEdvhD
— InfoEmergencias (@InfoEmerg) 24 April 2017
Fik branden begrænset
Branden startede omkring klokken 8:15, og brandmyndighedernes eksperter efterforsker fortsat årsagen til branden.
Det lykkedes for de dygtige brandfolk at begrænse ilden til toppen af Hotel Gran Vía Capital, og der var aldrig nogen reelt risiko for branden ville sprede sig til resten af bygningen.
Bygningen blev opført for kun fire år siden og består af turistlejligheder. Af samme årsag har det ikke været nødvendigt at genhuse beboere i lejlighederne.
Spærret for trafik
.jpg)
Gran Vía blev afspærret for trafik for at lette arbejdet for brandfolkene, men vejen blev åbnet igen ved middagstid.
Brandmænd fortsatte dog slukningsarbejdet på taget, der huser lejlighederne.
Brandfolkene fik nogenlunde hurtigt styr på branden, men der havde været drøn på og godt med varmeudvikling, og derfor fortsatte man med at overrisle toppen af bygningen længe efter for at undgå genopblusning.
Branden påvirkede elektrisk udstyr og andre installationer på taget.
Kan måske også interessere dig
Historisk tale og historiske medlemmer af Kongressen og Senatet
Historisk tale fordi det var første gang, En pave talte i Kongressen. Historiske medlemmer fordi jeg aldrig tidligere har set dem alle stå op og klappe.
Når vi skal passe barnebarnet
VIDEO: Du kender sikkert den dér med at skulle finde på. Og det duer ikke rigtigt at spise af med en is hver gang…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















