Nægtet adgang til EU-Parlamentet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/05/2019 - 10:02
Samfund og Politik
POLITIK: Det lykkedes ikke umiddelbart for Carles Puigdemont, Cataloniens flygtede eks-præsident, at komme ind i EU-parlamentet.
Onsdag nægtede EU-parlamentet at give adgang til Carles Puigdemont, der lykkedes at opnå valg som EU-parlamentariker. Puigdemont ankom for at hente den midlertidige akkreditering for at kunne få adgang til bygningen.
Adgangen blev nægtet, fordi Puigdemont ikke var i besiddelse af det spanske dokument, som en EU-parlamentariker skal være i besiddelse af.
Dokumentet skal hentes i Madrid den 17. juni og bliver udleveret efter den pågældende EU-parlamentariker har aflagt løfte om forfatningen over for den spanske valgkommission.
Det tidligere medlem i Cataloniens regionsregering, Toni Comín, var sammen med Puigdemont. Han er ligeledes flygtet fra det spanske retssystem.
I det øjeblik de to herrer sætter fødderne på spansk jord, bliver de anholdt og fængslet, så de vil næppe prøve at hente deres dokumenter i Madrid.
Puigdemonts plan om, at han som EU-parlamentariker ville opnå immunitet, er derfor ikke lykkes i første omgang.
Truer med retssager
Efter afvisningen meddelte Puigdemont at han ville gå videre i retssystemet. Dels nævnte han, at EU-Parlamentets generalsekretær, Klaus Welle, var blevet beordret til at de ikke kunne få adgang.
Derudover sagde Puigdemont også, at han havde fået den forklaring, at den spanske stat endnu ikke havde sendt den officielle liste over de valgte parlamentarikere i Spanien til EU-parlamentet.
I den forbindelse undrer det ham, at den valgte spanske EU-parlamentariker Riba Diana allerede har fået akkrediteringen til midlertidig adgang.
Kan måske også interessere dig
Spanien fjerner Gibraltar fra sort liste og indsætter Rusland
Storvask i skatteparadiserne: storbank rydder op i udlandet.
Folkekær og markant sanger - Byens eneste indbygger - Fundet efter 200.000 år
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Kastanjer, vin og sod varsler efterår og hygge
Ældgammel tradition fejrer både livet og døden, mens sjæle undslipper skærsilden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















