Nabokrig - hvad kan man gøre?
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/10/2015 - 09:51

Bolig
SAMFUND: Larm, hundeglam og klam lugt. Hvad kan man gøre mod irriterende naboer?
Vi kender det alle – naboen, der larmer og sviner og har problemer med de andre i området.
Men hvad kan man stille op, hvis boligejeren ikke rigtig har kontakt med resten af naboerne og har udlejet til folk, der bare ikke kan finde ud at at tage hensyn og opføre sig ordentligt?
Hvordan løser man problemer, når ejeren af en bolig ingen kontakt har med resten af boligblokken eller området, og har udlejet til folk, der ikke respekterer husreglerne?
Du kan godt holde op med at hive hår ud af hovedet og lade frustrationerne gå ud over det ellers så skønne liv i sydens sol. Der er nemlig hjælp at hente.
Midlertidig bortvisning
Ejendomsloven, Ley de Propiedad Horizontal, gør det ifølge den seneste revision i juli 2013 muligt for en ejerforening at fratage brugsretten til en bolig i en periode på op til tre år.
Ejeren må nemlig ikke tillade, at lejer udfører irriterende eller forbudte aktiviteter, der er skadelige for ejendommen eller overtræder de generelle bestemmelser vedrørende irriterende, usunde, skadelige, farlige og ulovlige aktiviteter.
Præsidenten eller administratoren af en bebyggelse kan kræve, at ejeren opsiger lejeren og indleder retslige tiltag. Hvis det ikke sker, kan ejerforeningen gå til en domstol, som kan beslutte at fratage ejeren op til tre års brug af boligen.
Hvis den irriterende nabo ikke er ejeren, kan bestyrelsen indlede retslige tiltag for at få lejemålet opsagt.
Reglerne gælder både for erhvervslokaler og boliger.
Kan måske også interessere dig
Vurderinger til boliglån skal nu tage højde for boligens klimatiske omstændigheder
Ligger boligen i en risikozone, vil boligens værdi blive sænket og boliglånet derved mindre.
Europæiske mediegiganter går sammen og lancerer AI-chatbot med støtte fra EU
ChatEurope hedder den nye europæiske chatbot, som en række europæiske mediegiganter er gået sammen om at skabe.
Flydende lakrids og Den Korte Elevator
Før miniferiens sidste tur nappede vi en bette skarp til morgenmad.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.