Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Navne-nas

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 05/01/2015 - 12:17

Kendte & kongelige

KENDTE: Kendis-kok føler, at hans navn bliver misbrugt. Nu sagsøger Gordon Ramsay en restaurant, der hedder Gordon Ransay’s.

TV-kok Gordon Ramsay er kendt for mange forskellige madprogrammer - blandt andet Ramsey’s Køkkenmareridt, hvor han hjælper desperate restaurantejere med at komme på fode igen.

 

Men han kæmper faktisk også med sit helt eget køkkenmareridt i Spanien.

 

Skotten har i fire år ligget i juridisk kamp med "den værste cafe på Tenerife"; Gordon Ransay’s. Det skriver Theolivepress.es

 

Værste fødevarebiks!

Ramsay hævder, at hans eget firma har modtaget “tusindvis af klager” på grund af efterabe-restauranten, der i øvrigt blærer sig med at have byens koldeste fadøl. Restauranten på Tenerife tilbyder også forskellige slagtilbud som eksempelvis morgenmad og en drink for 2,99 euro. En middag i en af de rigtige Ramsay-restauranter i London koster op til 250 euro per person. Det skrver Telegraph.co.uk

 

En bruger på TripAdvisor kalder restauranten på Tenerife for 'den værste fødevarebiks på Tenerife ", mens en anden beskriver, hvordan hun var “tvunget til at slås mod en stor kakerlak for at få et bord".

 

Ramsay anlagde sag mod restauranten, der ligger i feriestedet Puerto Colón, i 2010. På det tidspunkt sagde en talsmand for restauranten, at man faktisk havde betalt Ramsay at bruge navnet.

 

Trods Ramsays talrige protester er restauranten fortsat åben, og det er angiveligt en blomstrende forretning, da turister let overser den lille forskel i navnet og tror, det er den ægte vare.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.