Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nej tak til telefonsælgere

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/12/2019 - 11:10

Samfund og Politik

SAMFUND: Liste for dem, der ikke orker at blive ringet op af sælgere i tide og utide, er voldsomt populær.

Telefonsalg kan gøre selv en solskinsfredag lidt træls, men faktisk kan du registrere dig og undgå de irriterende sælgere. Og folk registrerer sig i stigende grad på Robinsonlisten i Spanien. 

Robinsonlisten lyder måske bekendt - vi har den da også i Danmark. Navnet hentyder naturligvis til Robinson Crusoe, der jo sad helt alene på en ø, men helt så slemt går det dog næppe, hvis du tilmelder dig.

Den slags register findes også i Frankrig, Tyskland og England - og altså også i Spanien. 

La Lista Robinson, der er en service for forbrugere, der ønsker at blokere og reducere uønsket reklame, har nu overskredet en million registreringer i Spanien.

Selv om den service har eksisteret i Spanien i 26 år, er antallet af registreringer steget især i det seneste halvandet år sammenfaldende med ikrafttrædelsen af den europæiske databeskyttelsesforordning og den nye spanske lovgivning på dette område.

Aktivt fravalg

Listarobinson.es registrerer du dig som bruger og derefter, hvor du ikke vil kontaktes. 

Det er altså en liste over forbrugere, som aktivt har frabedt sig uopfordrede skriftlige og telefoniske henvendelser i markedsføringsøjemed. 

Sitet er lavet af ‘Asociación Española de Economía Digital’, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Tryk for de enkelte og skriv nummer, adresse og mail på de steder, du gerne vil være i fred

Det er let og gratis at oprette sig og skulle virke efter en periode på maksimalt tre måneder. Det kan nemlig være, at du allerede figurerer på nogle opkaldslister rundt omkring.

Alle over 14 år kan registrere sig. For børn og unge kan en voksen gøre det for dem. 

Når du registrerer dig, skal du gøre det med en email, hvortil der bliver sendt en bekræftelsesmail. Og så er det egentlig bare at gå i gang med at vælge, på hvilke numre, email og fysiske adresser, du ikke ønske at blive kontaktet.

Selv tak!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.