Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nordspanien hitter

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 05/05/2015 - 10:33

Rejser & oplevelser

BOLIG: Udlændinge elsker billige og grønne Nordspanien, og stadigt flere køber bolig der.

Det er ikke kun de spanske Middelhavskyster, der hitter blandt udenlandske investorer. Ny opgørelse viser, at briter udgør hele to tredjedele af køberne til ”grønne” ferieboliger i den nordlige region Cantabrien.

Køberne er udlændinge, der går efter lave priser og en livsstil, der ikke har meget til fælles med den, der foregår langs kysterne og i storbyerne.

Bjerge i baghaven

For nogle kan Cantabrien føles mere ”hjemme”, for her findes græssende køer og grønne marker – præcis som man ser det i Nordeuropa, selv om baggrunden er noget anderledes med de høje bjerge Picos de Europa.

Området byder på charmerende landsbyer og en dramatiske natur, der er som skabt til vandreture, cykling og ridning. Grønne bakker med malkekvæg og charmerende landejendomme med haver, græsplæner og hække – næsten som ”derhjemme”.

Prisen spiller

For mange minder Cantabrien ved første øjekast om Schweiz, Frankrig eller Tyskland – mere end om Spanien. Og der findes en hel del billige, attraktive landbrug til købere, der ønsker at komme langt væk fra de pulserende turistbyer.

Det faktum, du kan købe lejligheder med 2-4 soveværelser i den smukke victorianske kystby Santander for så lidt som 58.000 euro eller en pæn stor villa med 1.000 kvadratmeter grund for mellem 115.000 og 150.000 euro gør en investering i Cantabrien mere eftertragtet end andre steder.

Mens kysterne praler af at have over 300 solskinsdage om året og en garanteret tre- til fire-måneder lang sommer, er det noget andet i Nordspanien.

Køligt men stabilt

Her er der vinter med sne og kulde, og også sommeren kan minde om den danske, hvor man kan sidde på en fortovscafé med frakke og overtøj på. Til gengæld slipper du for temperaturer i skygge, der meget sjældent kommer over 35 grader i juli og august.

Hvis du ikke har noget imod en smule regn og køligere vintre - som dog stadig varmere end i Nordeuropa – og flere timer med dagslys, da det ikke bliver mørkt før ved 18.30-tiden selv på den korteste dag – ja så vil du vil blive belønnet med en tempereret sommer, men med mindre uforudsigelighed end i Nordeuropa.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.