Ny amatør jokker i spinaten

PrintPrint Share this
KUNST: Kvindes forsøg på at restaurere 600 år gamle figurer ender ekstremt komisk.

Tilbage i 2012 trak det overskrifter i hele verdenspressen, da en ældre dame fra Aragón forsøgte at restaurere sin lokale kirkes fresko ‘Ecce Homo’. 

 

Maleriet var helt tilbage fra 1930, og den velmenende dame mente, at det var blevet lidt slidt gennem årene.

 

Desværre endte resultatet mere komisk, end hun nok havde håbet på.

 

Ecce Homo er blevet lidt mere abe end mand.

 

Endnu en amatør på spil

Nu er den imidlertid gal igen.

 

Endnu engang har en amatør haft et gammelt kunstværk under kærlig behandling, og endnu engang er udfaldet knap så heldigt.

 

Denne gang er det en unavngiven kvinde fra Rañadoiro i Asturien, der har haft lidt for stor tiltro til egne evner.

 

Hun mente, at de 600-årige træudskæringer i landsbykirken var falmet lidt i farverne.

 

Så var der jo ikke andet at gøre end at give dem en ny omgang med pensel og maling.

 

Jomfruens nye klæder

Hvis drømmen var at friske farverne lidt op, må man trods alt anerkende, at hun har lykkedes med sit foretagende.

 

Men måske farverne er blevet en anelse for friske.

 

Sådan så figurerne ud, før de kom under en amatør-kunstners behandling

 

Og sådan så de ud bagefter

 

Jomfru Maria er blevet klædt i et skrigende pink hovedklæde og matchende læbestift, mens Jesusbarnets tøj har fået samme grønne farve som Kaj fra Kaj og Andrea.

 

- Jeg er ikke professionel, men figurerne var forfærdelige at se på, så jeg tænkte, at lidt farve ville forbedre dem, udtaler gerningskvinden til de lokale medier.

 

Godkendt af kirken

Kvinden havde fået præstens velsignelse til at give træudskæringerne et nyt lag maling, men mon ikke han havde håbet på et lidt andet resultat.

 

Myndigheder fra kirkens øverste lag er ifølge Lavozdeasturias.es på vej til byen for at tage syn på skaderne.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque