Ny borgmester fortsætter som aktivist
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/06/2015 - 01:00

Samfund og Politik
SAMFUND: Podemos-damen har knapt sat sig til rette i borgmesterstolen, før kampen mod tvangsudsættelser ser ud til at få vind i sejlene.
Ada Colau er den nye borgmester i Barcelona, og hun repræsenterer det Podemos-støttede parti Barcelona en Comú.
Hun er ikke som de andre politikere, der er strøget op gennem PP eller PSOEs ungdomsorganisationer. Hun har kæmpet som aktivist på gaden, og det sætter hendes nye job tilsyneladende ingen stopper for.
Første dag på ”kontoret”
Allerede på sin første officielle arbejdsdag, dukkede Ada Colau nemlig hos en familie, der stod til at blive sat på gaden i den fattige bydel 'Trinitat Nova'.
Det har hun gjort mange før, fordi hun har været leder af en gruppe, der kæmper mod tvangsudsættelser.
Det var dog første gang, hun har gjort det som borgmester, og derfor var pressen noget mere talstærkt tilstede end normalt.
Goddag, der et borgmesteren
Ada Colau troppede personligt op klokken 8.30 hos en familie med to børn, der var en af ni familier fra Trinitat Nova, der skulle have været sat på gaden i løbet af i går.
Hun greb resolut telefonen, og ringede til Bankia, som har penge til gode hos familien, og det lykkedes at få sat en midlertidig stopper for tvangsudsættelsen, efter hun havde talt med banken.
I øvrigt lykkedes det hende at få standset yderligere to udsmidninger i løbet af sin første dag dom borgmester i Barcelona. Samtidig sagde hun til avisen El País, at hun nu vil arbejde for at finde nogle mere langsigtede løsninger.
Kan måske også interessere dig
Strømafbrydelse svækker PSOE, mens PP stiger og udbygger sin føring
PP fortsætter deres fremgang efter deres tilbageslag på grund af DANA, og Vox vender tilbage til samme niveau af støtte som ved parlamentsvalget.
Politi agerer jordemødre, syv flyselskaber jagtes, meningsmåling om pave Leo og Lilo & Stitch slår rekord
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Feriefavoritten Fuengirola med nye kulturelle perler
Somme tider gør størrelsen altså en forskel…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.