Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny politi-kalender

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 11/12/2019 - 11:08

Sundhed & sygdom

VIDEO: Guardia Civil-kalenderen for 2020 er netop blevet præsenteret, og den er som altid nuttet og fyldt med livsglæde. Overskuddet går til folk med sommerfuglehud.

Fungerende Indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, har netop præsenteret velgørenhedskalenderen for Guardia Civil 2020, der denne gang er til fordel for Asociación DEBRA-Piel de Maripos.

Han sagde blandt andet, at "kun gennem inkludering og respekt for forskelligheder kan alle få retten til at være et helt menneske"

Denne gang har Guardia Civil altså samarbejdet foreningen, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af såkaldt sommerfuglehud eller ‘bullous epidermolyse’. En sygdom, der giver ekstremt skrøbelig hud og store smerter.

Overskuddet fra salg af kalenderen går ubeskåret til at dække forskellige udgifter hos patienter og pårørende, der er berørt af sygdommen.

Hver måned i kalenderen viser forskellige billeder af børn med sygdommen sammen med forskellige Guardia Civil-betjente fra blandt andet dyreenheden SEPRONA, dykkerne GEAS, trafikafdelingen og bjergredderne.

Den koster fem euro, men trods den alenlange pressemeddelelse er lidt vanskeligt at gennemskue, hvor man kan få fingrene i én. Vi holder øje...

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.