Ny rekord for lufthavne på øerne
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 13/01/2016 - 12:03

Fly & trafik
TURISME: 35,8 millioner mennesker fløj sidste år til og fra De Kanariske Øer. Aldrig har tallet været højere.
De Kanariske Øer har altid været populære på grund af skønt klima, dejlig natur og lækkert badevand. Og åbenbart er der flere og flere, som finder ud af det.
Sidste år udgjorde den international passagertrafik 23.519.334 passagerer, hvilket er en stigning på 2,1 procent. Og indenrigstrafikken oplevede en endnu større stigning. 11.922.596 fløj til og fra øerne, og det er 5,5 procent flere end den tidligere rekord.
Lufthavnene på Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura havde voldsomt travlt. De placerede sig på henholdsvis femte-, syvende-, niende- og tiendepladsen på listen over lufthavne med flest passagerer i Spanien.
Det skriver Canariajournalen.no.
Gran Canaria, Lanzarote, Fuerteventura, Tenerife nord, La Palma og La Gomera satte også hver især en ny passagerrekord med henholdsvis 106.27.182, 6.124.321, 5.026.902, 3.815.315, 971.676 og 34.958 passagerer.
De andre to af Kanarieøernes i alt otte lufthavne lufthavne oplevede et mindre fald, da Tenerife Syd tog imod 9.117.637 passagerer og El Hierro 146.790.
Kan måske også interessere dig
Øget alkohol- og narkokontrol på de spanske veje denne uge
Over 30.000 daglige tests skal mindske antallet af ulykker.
Store omrokeringer hos PSOE og PP i kampen om magten
De seneste dage har været dramatiske i spansk politik i opløbet til et kommende valg.
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.