Ny spansk flyrute fra København
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/09/2016 - 01:00

Fly & trafik
FLY: Det går forrygende for Ryanairs passagerer i København, efter selskabet opgav at have base i lufthavnen.
Michael O'leary, Ryanairs karismatiske topchef, kom i dag med en god nyhed for spaniens-danskere under en pressekonference i København.
Til næste sommer starter lavprisselskabet to ugentlige flyvninger til Valencia. Udover den spanske destination kunne Michael O'leary fortælle om tre nye ruter til henholdsvis Pescara i Italien, Thessaloniki i Grækenland og Zadar i Kroatien.
De fleste husker balladen, da Ryanair gjorde sit indtog med base i Københavns Lufthavne og fire ruter. Efter pres fra fagforeningerne valgte selskabet at opgive den nye base.
I stedet opererer Ryanair de 15 ruter, som de i dag har fra København, fra andre baser, hvor flyene sover om natten.
Med de nye ruter bliver Ryanair formentlig det tredjestørste selskab i København og presser sig ind foran easyJet.
Største operatør
I lufthavnen i Valencia er situationen en noget anden. Her er Ryanair lufthavnens absolut største operatør og står for transporten af hver tredje passager. Og det er flere, end de efterfølgende tre flyselskaber transporterer tilsammen.
De tre selskaber er Air Europa med 293.595 passagerer, Vueling med 271.538 passagerer og Air Nostrum med 262.766 passagerer.
I første halvår 2016 transporterede Ryanair således 864.648 passagerer ud af lufthavnens samlede passagertal på 2,57 millioner.
Lufthavnen - også kaldet ‘Manises’ som kommunen hedder - ligger kun otte kilometer fra Valencia centrum.
Kan måske også interessere dig
″Højere afgifter vil skade konkurrenceevnen og give dyrere flybilletter″
Turismebranchen ser rødt over lufthavnsoperatørs ″profitbegær″.
Præsident Mazón (PP) forsøgte at betale privat middag for fire på Michelin-restaurant med 853 skatte-euro
I smug har PP og Vox i Valencia Regionen ændret gennemsigtighedsloven efter sagen.
San Fermín - fest med livet som indsats
VIDEO: I ni dage bliver der drukket, ædt, danset og leget med døden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.